363 / 795
Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug
351
kontakt med bønderne. For Nordslesvigs vedkommende
mislykkedes forsøget totalt, som skildringen har vist;
men også i kongeriget har arbejdet nok haft begrænsede
frugter. I de første år, da Folkebladet var beregnet for
almuen, lykkedes det at drage en del bønder ind i sel
skabet, men da bladet får en politisk karakter, bliver
artiklerne vanskeligt tilgængelige for menigmand
,377
og
bønderne falder fra. Lehmann kom da også på general
forsamlingen i 1845 til at afsløre, hvor ringe bøndernes
interesse for selskabet var, idet han oplyste, at mange
bønder meldte sig ud med den begrundelse, at de nu
kunne læse selskabets skrifter gratis på biblioteket.
Men herved kommer vi ind på et område, hvor hånd
gribelige resultater af selskabets virksomhed kan på
vises. Da foreningen startede, eksisterede der kun gan
ske få biblioteker på landet, men takket være forenin
gens initiativ steg antallet hurtigt. Foreningen under
støttede 1836:
66
, 1838: 152, 1840: 295, 1841: 365, 1842:
425, 1843: 477 og 1845: 519.378 Hvilke frugter disse be
stræbelser har givet, kan naturligvis ikke vejes eller må
les, dog kan „Dansk Folkeblad“ i 1840 citere Landhus
holdningsselskabets årsberetning, hvori der berettes om
en stigende læselyst blandt bønderne
.379
Derimod kan
fastslås ved læsning af „Dansk Folkeblad“ og selska
bets skrifter, at rationalismen stadig er den dominerende
livsanskuelse i 1830’erne, og at den i 1840’erne er på
tilbagetog som følge af de nationalistiske strømninger,
modsætningen til hertugdømmerne fremkalder.
Hvad årsagen er til, at selskabet efterhånden holder
op med at henvende sig til almuen, men i de senere år
fortrinsvis henvender sig til de dannede klasser, kan
være svært at afgøre, thi det lavere borgerskab repræ
senterede stadig en betydelig del af selskabets medlem
mer. Foreningens ledelse må ikke have ment, at denne