580 / 795
568
P. Bredal Christensen
Klædebo Kvarter, og herefter som matr. nr. 66 A, 67 og
203 Klædebo Kvarter.
2) Det i Stadsarkivet beroende skattemandtal af
1728— 29 oplyser, at kapitain Jacob Kleve var ejer
1728, og at ejendommen samme år nedbrændte totalt.
3) Skødeprotokollen for 1735— 37 oplyser, at ejen
dommen på auktion d. 25. august 1731 købes af Caspar
Pedersen Lind, der d. 14. maj 1736 videresælger den til
Allexander Lohn, borger og snedker.
4) Police af 11. marts 1737 oplyser, at grunden er
blevet bebygget af Allexander Lohn og vurderet til 1600
rigsdaler; det bemærkes samtidig, at stadskonduktør Sr
Søren Balle ved målebrevsforretning af 9. januar 1723
har eftermålt grundens form og størrelse.
5) Oberconducteur Christian Gedde’s kort af 1757
viser grunden og bebyggelsen i overensstemmelse med
den anførte målebrevsforretning, og beskrivelser af byg
ningerne såvel i obligationsprotokoller som skattemand
tal er i overensstemmelse hermed, jfr. skitsen fig. 4.
6) Skødeprotokollen 1738— 39 beretter, at Jens Olsen
Kaare d. 18. ju li 1739 køber ejendommen for 1420 rigs
daler.
Det er derfor overraskende, at skattemandtallet af
1743 indeholder følgende passus: „Jens Olsen Kaare,
Spækhøker, kiøbt Ejendommen og derpaa bygt“, idet den
samtidige beskrivelse af bygningerne svarer til de af Al
lexander Lohn opførte; det må vel derfor antages, at den
citerede sætning skal forstås således, at Jens Olsen Kaare
har købt grunden, og hvad derpå er bygget.
Ingen af de fornævnte dokumenter omtaler brønden,
men det ligger nær at antage, at en efter datidens måle
stok så forholdsvis stor ejendom ikke har været uden
brønd; der er derfor grund til at formode, at den er ud
ført sam tidig med — eller kort efter — opførelsen af
de nye bygninger, og placeringen af brønden i gårdare