584 / 795
572
Vald. Møller
ham, og saa gik det op for mig, at han mente en Ildtæn
der. Sagtens har hans Logik sagt ham, at naar det hed
flere Tænder, men een Tand, maatte det ogsaa hedde
flere Ildtændere, men een Ildtand.
Endelig fik jeg 700 Kr. om Aaret i rede Penge, og de
blev udbetalt i Guld maanedlig paa Sogneraadskontoret
paa Frederikssundsvej. Jeg tænker mig, at Kommunens
Tjenesteinænd i vor Tid vilde være henrykt for at faa
deres Gage betalt i det røde Gu ld !
Tilværelsen var billig dengang; jeg holdt mig selv med
tør Kost og fik formedelst 40 Øre pr. Gang serveret Mid
dag paa Kroen, det kunde altsaa højst løbe op til 12 Kr.
for en Maaned.
Skatterne var heller ikke
saa
knugende som nu; jeg
blev ansat til 6 Kr. aarlig, 1,50 Kr. pr. Kvartal.
Hvorledes var nu Ungdommen i Skolen?
Jeg kan kun give den Lovord: Den var frisk og uhæm
met paa en god Maade. Langede man stundom en Lus
sing ud, blev denne modtaget i god Forstaaelse af det
berettigede heri, og aldrig har jeg oplevet, at nogen af
Forældrene besværede sig herover. Hvem skulde de ogsaa
have klaget til?
Skønt Fagfordelingen mellem Lærerne lod noget til
bage at ønske, var jeg glad og veloplagt, naar jeg om
Morgenen kom ned i Klassen, og vi begyndte Dagens Ger
ning med en Morgensang. Om Sommeren havde Dren
gene under min Kommando hvirvlet Støvet op paa Lege
pladsen — det var Gymnastik, vist ikke meget rationelt.
Jeg befandt mig vel, og det var derfor med lidt Vemod,
at jeg om Foraaret maatte holde Vikar, da jeg skulde
trække i Kongens Klæder. D isse fik jeg dog lagt efter
Vz
Aars Tjeneste og kom saa tilbage til Skolen.
☆
Fra min Landsbylærertid har jeg mange gode og glade
Minder, og den Dag i Dag (55 Aar efter) husker jeg