586 / 795
574
Vald. Møller
n ingsstykke, da jeg ikke selv ejede en Svalehale). Det
hele gik saamænd meget godt, men hvor var det inder
ligt overflødigt! Det var da ogsaa 23 Aar siden, der var
en Bisp i Brønshøj, og nævnte V isitats satte Punktum
for den Slags Besøg.
■&
Det er med Vemod, jeg tænker paa den lykkelige Ung
domstid ved den gamle Landsbyskole, og jeg mindes
stadig mange flinke Mennesker i den lille Landsby. Selv
om Befolkningen var udpræget materialistisk indstillet
og egentlig ikke havde videre Sans eller Interesse for
aandelige Spørgsmaal, saa var den godmodig og hjæ lp
som. Tænk blot paa de 2 prægtige Smede, Brødrene Pe
tersen, og mange andre.
I hin Tid travede man ind til Sporvognen paa Nørre
bro, saa kunde man derfra køre helt ind til Kongens Ny
torv for 10 Øre. Ja, var man særlig økonom isk anlagt,
spadserede man til Kapelvej, hvorfra man for 5 Øre
kunde køre til Kongens Nytorv, NB. naar man stod paa
en af Perronerne.
Hjemvejen om Aftenen var ikke altid lige hyggelig at
befare. Der var langt mellem Gaslygterne, og den sidste
Lygte stod ved Kongsbergs Smedie (forlængst nedbrudt),
hvor nu Brønshøj Apotek er rejst. Derpaa gav man sig
Skæbnen i Vold og gik ud i Mørket. Jeg plejede paa dette
Tidspunkt at tage min Gadedørsnøgle i Haanden for i
paakommende T ilfæ lde at kunne værge mig. Der skete
mig dog aldrig noget. En saadan sen Aften kom en Mand
et Stykke bag efter mig, og det huede mig ikke rigtig, at
naar jeg standsede min Gang, stod han ogsaa stille, men
naar jeg satte mig i Gang igen, fortsatte han ogsaa. Til
sidst standsede jeg og raabte til ham. Da han kom nær
mere, viste det sig at være en Karl fra en af Byens
Gaarde; han var ræd for at gaa uden om mig!