587 / 795
En B røn jh øj-S k olem ester fortæ ller
575
Det var kun faa ai Gaardmandsbørnene — særlig fra
Husum — som søgte Brønshøj Skole, de gik i Privat
skoler i København. En Undtagelse var en Søn fra Sø-
gaard, der en Dag fortalte mig, at de havde fanget en
ung Ræv nede i Kagsmosen, taget den med hjem til
Gaarden og bundet den ved Hundehuset. Nu vilde han
gerne have, at jeg kom ned og saa Dyret, hvad ogsaa
skete. Det udstødte ofte et langtrukkent Va-av og har
sagtens længtes efter Friheden. Hen paa Efteraaret fik
den da ogsaa det Held at faa Halsbaandet smøget af,
hvorpaa den stak ud i den store Mose, og man aldrig
mere saa den.
En Dag kom 2 Brødre, der boede paa Bellahøj, hvor
deres Far passede Landbrug og Park, med en død Ræv.
Der var i Parken bleven lagt Gift for Rovdyrplagen, og
Ræven her blev altsaa et Offer. Samme Dyr blev udstop
pet og indlemmet i Skolens naturhistoriske Samling —
mon den er der endnu?
Lige overfor Skolen boede en Familie, hvis 9-10-aarige
Søn var ganske særlig dygtig til Læsning og Regning. Jeg
betroede ham derfor med god Samvittighed at være „Un
dervisningsassisten t“ ! Dette Hverv røgtede han upaakla-
geligt, og jeg smilede, naar jeg saa ham gaa rundt mel
lem Rækkerne for at kontrollere, om Kammeraterne
fulgte med i Læsebogen, eller om de bestilte noget med
Regnestykkerne. Engang imellem kiggede han hen til
mig, der nikkede anerkendende til ham.
Men ak og ve! det gode varer sjældent længe. Drengen
blev saa underlig stille og uvirksom, han var ikke læn
ger den „gam le“. Kort sagt, han var syg, vistnok af en
Byld paa Hjernen eller af en Blodsygdom. Vi savnede
ham, og vort Savn blev ikke stillet. En Morgen kom
hans Mor grædende over til mig med en sidste Hilsen fra
ham; han var død om Morgenen, og til det sidste havde
Skolen været i den prægtige Drengs Tanker. Det kneb