Steen Steensen B lichers studenteraar
5 8 1
tilendebragte, og Leiligheden forøvrigt frembød sig, tog
B. sin Bøsse i Haanden, og mig med paa Slæbetouget“.
Prokuratoren mente undertiden, at det paa den maade
vilde blive til for lidt med lærdommen; men sønnen
fandt, at den form for undervisning netop var passende
for ham .8
Foss nævner et eksempel paa, hvor stærkt jagten
optog baade lærer og elev. En dag, da drengen blev over
hørt, saa han en hare paa marken, og lidt efter hørte
man en støj af glammende hunde i gaardens nærhed,
og et par timer senere, da middagen var overstaaet, kom
bøsserne frem, lærer og elev løb ud, og haren blev skudt.
— Der blev nedlagt en betydelig mængde vildt i Blichers
lærertid. Han og den halvvoksne dreng kunde ligge og
mave sig frem ad en oppløjet fure i brakmarken for at
komme fuglene paa nært hold. Paa havet, formodentlig
mest i Vaalse Bugt og i Storstrømmen, sejlede de, fiskede
og badede, og langs stranden samlede de fugleæg. Om
vinteren løb de paa skøjter og tog ud til vaagerne for at
gøre fangst. En enkelt gang i sommerens løb overnattede
de under fri himmel paa den lille kratbevoksede ø Dvre-
foden for om morgenen at fortsætte den jagt, der var
indledet den foregaaende dag. Til tider gik Blicher ogsaa
med skovfogden paa bekkasin jagt i mosen mellem Hol-
gershaab og Gundslev.
Da den unge Foss i 1841 som borgmester i Roskilde
holdt sølvbryllup, kom Blicher til festen og havde da
skrevet en sang, der hentydede til ungdom saarene:
„Kan du huske, dengang
Da paa Falsters Vang
Os tumled vi unge Krabater?
Langt heller paa Jagt
Vi gik, end gav Agt
Paa Latin, Politik og Traktater“.9




