Steen Steensen B lichers studenteraar
583
haab, og var ikke blot Glahns svigersøn, men ogsaa pro
kuratorens svoger. Men det nære slægtskab var ikke det
eneste, der gjorde, at Blicher følte sig knyttet til familien.
Noget andet var den omstændighed, at Budtz, der var søn
af birkedommeren paa Frisenvold ved Randers, var bro
der til Christian Ludvig Budtz (1778— 1852), som havde
tilbragt et par af sine drengeaar i Blichers hjem, var
konfirmeret i Vium Kirke 1793 og forberedt af Blichers
fader til optagelse i Randers Latinskole, hvorfra han blev
student i 1796. Senere blev han præst i Ødum mellem
Aarhus og Randers.12
I Gundslev Præstegaard, der laa ved vejen til Stubbe
købing, boede Blichers slægtning provst
DicLerick Nicolai
Blicher
(1746—1805 ), der var kendt for sit arbejde for
landbruget og for bøndernes frigørelse. Naar den unge
huslærer kom der, skyldes det dog ikke blot slægtskabet,
det gode hjem og de smukke omgivelser, der var blevet
stærkt forskønnede i provstens tid, men ogsaa de fire
yndige døtre, som han kaldte tanter, skønt de var yngre
end han.
Selv om Ingemann kun var 11 aar, da han forlod Fal
ster, havde ogsaa han set m ildt til de kønne piger, hvoraf
han fremhæver den ældste, nem lig Bodil Marie (f. 1783),
som han betegner som „Falsters yndigste P ige“, „Øens
Skjønhedsprindsesse“. Hun blev netop i aaret 1800 for
lovet med Poul Egede Glahn (1778—1846 ), professorens
søn, der to aar før Blicher var blevet student fra Randers
og blev kendt bl. a. som P. C. Kierkegaards svigerfader,
lin anden ved navn Lise (f. 1787) blev gift med Grundt
vig, som Blicher da ogsaa traf i Gundslev Præstegaard.13
Grundtvig var paa Falster 3.— 28. januar 1803 og besøgte
Torkildstrup, Gundslev og Nebøllegaard. Han var meget
betaget af provstens pigebørn, ikke m indst af den æld
ste, „sk jønne“, „smukke“, „tryllende“ datter. Han sp il
lede Råbus, legede Blindebuk, læste højt for forsam lin




