596 / 795
584
Sejer Kühle
gen o. s. v., men dansede ikke. 13. januar var han hos
Budtz og Foss og spillede Kommers.14
Værd at bemærke er det ogsaa, at der flere steder paa
egnen var informatorer. Hos provst Blicher var Lorentz
Brock, der i 1796 var blevet student fra København; hos
sekretær Carl Adolph Stampe paa Nebøllegaard, som
Foss tidligere havde ejet, var Hans Jørgen Klemp, der
1793 blev student fra Slagelse, og paa Egense Hoved-
gaard (Valnæsgaard) hos kaptajn Edv. H inckeldey var
Johan Peter Fog, student fra Nykøbing F. aar 1798. —
De to første var faddere hos Foss ligesom de tre prin
cipaler.
Men størst betydning inaa man tillægge B lichers ven
skab med professor O.
C. Oluf sen
(forfatter til „Guld-
daasen“ ), et venskab, som han betegner som „en kjær
og fast forb indelse“. Denne O lufsen var født i Viborg,
opfostret i det sydlige Himmerland, var i tre aar paa
stiftam tmandens kontor, og efter at han havde studeret
i København, foretog han opmaalinger af jysk e land
strækninger. Nu var han leder af agerdyrkningssem ina
riet paa Næsgaard og havde uden tvivl forbindelse med
en del landbrugsinteresserede præster. Laurits Foss for
tæller, at Blicher kom nogle gange, men dog ikke ofte,
i O lufsens hjem . Bemærkelsesværdigt er det i den for
bindelse, at Næsgaard ligger temmelig nær ved Grønsund
færgested, hvor
Marie Grubbe
henlevede sine sidste aar.
Det er derfor ikke mærkeligt, at hun fik en plads i B li
chers produktion. Men nok saa vigtigt er det, hvad baade
han selv og Foss anfører, at han ved O lufsens hjælp
lærte
Ossians (Macphe rsons ) digte
at kende. Han siger
selv: „Han gav B. den højskotske Harpe ihænde“. Oluf
sen havde været i Skotland og havde da kendskab til
disse digte, hvad vi erfarer gennem et par breve, han
skrev til Pram ,15 og det maa have gjort et saadant ind
tryk paa ham, at han nu søgte at paavirke Blicher. Det