599 / 795
Steen Steensen B lichers studenteraar
587
det stak hende, svingede hun mig i Valtsen, som om jeg
var en Papirmand. Ikke at forglemme: Jeg var en Grand
d ’Espagne; og desaarsag tyktes mig, denne vindige Om
svingen at stride mod min Caracteers Grandezza; men
afsted inaatte jeg, der hjalp ingen „kjære Mo’er!“20
Han blev ogsaa fast medlem af Det borgerlige Selskab
(GI. Strand 7) og var „lige saa fast Deeltager i alle
Baller. En heel Vinter igjennem savnede han ved disse
kun een eller to Gange en ung, og, som man let begriber
smuk Pige, hvis Navn han ikke veed, fordi han aldrig
vidste, ej heller
vilde
vide det“.
„Ved ethvert Bal
var denne dejlige Navnløse hans jevnlige Meddandser-
inde og Borddame, og saa sammenvante vare de, at hun
aldrig af Nogen anden lod sig engagere til Borddandsen
eller Figaro, før hendes Ubekjendte kom; og han lod
hende ej heller sidde over, skjøndt der aldrig var talt et
Ord, før han kom og hukkede for hende. B. var ikke egent
lig forelsket; hans Følelse lignede snarere den, man for
nemmer ved Syn og Gjensyn af et Konstværk, eller ved
at høre et lifligt Musikstykke: Hjertet hæver sig, men
med Lethed, med ublandet Glæde, som paa Sylphidevin-
ger, og daler igjen uden Modstand eller Smerte. Han
troer, at hun under dette Hensyn ganske sympathiserede
med ham; thi aldrig opdagede han andet i hendes yndige
Aasyn, end mild, barnlig-uskyldig Glæde; der var i de
mørkblaa Øjne aldrig den m indste Taageplet; der opsteeg
aldrig et Suk fra det roligtbølgende Bryst“.
Ogsaa her var han med til en maskerade; men den var
mindre vellykket. Den mø, han da dansede med, var
særdeles velskabt og havde en yndefuld dans; men da
masken faldt, indtraf en trist sku ffelse.21
For at klare udgifterne til saadanne udsvævelser, var
det nødvendigt, at Blicher skaffede sig indtægter. Han
havde allerede haft en del informationer i byen, fra 24.
februar 1805 havde han Kommunitetet og fra november