603 / 795
Steen Steensen B lichers studenteraar
5 9 1
blev byen bombarderet; den sidste nat brændte Frue
kirketaarn. Universitetets rektor havde paa forhaand
sammenkaldt studenterne, og 14. august mødte 800
mand i Ridehuset, og de fremmødte fik vagttjeneste
20. august— 8. september. Blicher stod nu i Livkorpsets
8. kompagni, hvor kaptajn Fr. Kaltenborn var chef, mens
filosoffen Sibbern var underofficer og C. J. Heise fourer.
Syvende og ottende kompagni var fra 2. september op
stillet paa volden mellem Piicklers Bastion, hvor nu
Danmarksmonumentet er rejst, og Rosenkrantz’s Ba
stion, der laa nærmere ved Kastellet, og fra denne vold
betragtede Blicher den „kostbareste af alle Illum ina
tioner“.29
Han fortæller selv et træk fra vagttjenesten: „Under
Kjøbenhavns Belejring var Diæten uordentlig, Søvnen
urolig og afbrudt. Da Bombardementet begyndte, havde
han just lavet sig til, i Sengen at tage sig Oprejsning;
men han maatte nu Kl. 8 om Aftenen i Gevær og paa
Volden. Efter her i over 7 Timer at have betragtet Bom
ber og Raketter og deres frygtelige Virkninger, kunde
han ikke længer modstaae Søvnighedens Indvirkning, og
bad derfor sin Captajn om Tilladelse til at sætte sig til
hvile ved et Træ. Her sov han nu i mere end tre Timer,
saa sødelig som, efter et gammelt Mundheld, i sin Mo
ders Dragkiste“.30
Det sted, han havde valgt at sove, viste sig som for
holdsvis sikkert. Da han vendte tilbage til Lille Kannike
stræde, opdagede han, at ikke blot broderens og Foss’
logi var brændt, men ogsaa hans eget. Baade beklæd
ningsgenstande, bøger og papirer var borte, deriblandt
nogle faa digte og en femakts tragedie „Fostbrødrene“,
mens Ossians digte var i behold. Han stod nu uden
hjælpemidler, og en erstatning, der blev stillet til raa-
dighed for de skadelidte, kunde kun i ringe grad opveje
tabene.31