Steen Steensen B lichers studenteraar
5 8 9
Hvornaar han vendte tilbage til København, ved vi
ikke saa nøje; men formodentlig er der tale om den
Blicher, som sammen med fire andre studenter omtrent
1. august sejlede med smakken fra Aarhus til Kalund
borg.
Det følgende aar var faderen, der ikke havde været i
hovedstaden i mere end femten aar, paa nyt besøg. Han
kom til byen med sønnen Jens, som skulde være stu
dent, og skrev om sin ankomst den 28. september 1806:
„Jeg ilede ned i store Strandstræde til min ældste Søn
Steen Steensen,
som under sin Forberedelse til Attestats
informerede de unge
Brinker,
og arbejder paa en Over
sættelse af Ossian, som allerede er under Pressen“.
Dagen derefter var han paa Komediehuset og saa
„Fændriken“ og næste dag paa Blaagaards Seminarium
og Assistens Kirkegaard. Den første oktober saa han
professor Robertsons ballonopstigning, der var den første
opstigning her i landet, og han beskrev den ret omstæn
deligt. 3. oktober var han paa Kunstkamret sammen med
sønnerne for at se paa malerier og derefter paa Lange
linie for at se de steder, hvor krigsskibene havde ligget
den 2. april. Han besøgte et betydeligt antal professorer,
hvoraf flere i funktion, deriblandt P. E. Müller, Engels
toft, „den blide og elskværdige Olding“ Riisbrigh, F. C.
Bang og „den m ilde eiegode“ Rasmus Nyerup, som han
i et brev af 20. januar 1807 betegner som sin „elskede
Ven“ ; men forgæves opsøgte han paa Sorgenfri kammer
junker
Wi l he lm Harbou,
som vi kender baade gennem
Baggesen, C. J. Boye og Oehlenschläger. Om ham siger
han, at han var „en Mand, som ingen kunde kiende uden
at elske“.
Før afrejsen den 12. oktober traf han den aftale med
bogtrykker Hans Laurits Struch W inding, at Jens skulde
bo og spise i hans hjem. Denne W inding var præstesøn
fra Fyn, havde gaaet i Katedralskolen paa samme tid




