609 / 795
Formuesiforhold ved m idten af 19. årh.
597
bo blev behandlet af eksekutorer. Desuden findes der
iblandt dem en del fallit- og opbudsboer, navnlig så
danne, der havde en vis omfattende eller kompliceret
karakter og derfor behandledes af kommissarier. Ved
disse fallitboer anføres der i reglen ikke sluttal for ak
tiver og passiver. Noget lignende kan træffes ved fuldt
solvente boer, men det er sjældnere.
Man må ved benyttelsen af materialet gøre sig klart,
at då en mængde enker og enkemænd har fået lov til at
hensidde i usk iftet bo efter ægtefællens død, hvorefter
boet først er behandlet, når også den sidste ægtefælle er
afgået ved døden, vil aktivmassen let kunne have skiftet
karakter — forretningen kan være solgt og midlerne
være anbragt i papirer etc. — så det vil være at vente,
at et ret stort antal af boerne har en sammensætning,
der er karakteristisk for den passive kapitalist. Desuden
vil bokapitalernes sammensætning naturligt være præ
get af, at de afdøde hyppigt har været ældre mennesker,
der mere eller mindre har afviklet deres aktivitet som
forretningsfolk, håndværkere o. lign. og har trukket sig
tilbage for helt eller delvis at leve af deres formue. En
delig må man erindre, at arvingerne i al stilhed kan
have truffet aftaler og dispositioner, som tilslører boets
sande størrelse og sammensætning.
Først et par ord om, hvordan tiden selv så på spørgs
målet om formuer og kapitaludnyttelse.
Trods den fremgang, der var i 1830’erne, en fremgang,
som heller ikke samtiden var blind for, klagedes der en
hel del — ikke m indst i København — over „nærings
løshed“, hvorved man forstod, at byerhvervene ikke ud
nyttedes tilstrækkeligt aktivt. Dette bevirkede, at Sel
skabet for Trykkefrihedens rette Brug udsatte en pris
opgave med titlen „Hvori ligger Grunden til de Klager,
som nu saa alm indeligen høres over Næringsløshed, og
hvorvidt staaer det i de næringsdrivende Klassers Magt