F orm uesforh old ved m idten af 19. årh.
6 0 3
grund) stiger ganske vist jævnt år for år, men med rela
tivt beskedne beløb.
Assuranceværdien var
i det indre København:
i forstæderne på Københavns
1837/38
50.856.500 rdl.
grund
:
3.265.000 rdl.
1838/39
51.027.000 „
3.298.500 „
1839/40
51.175.000 „
3.322.000 „
1840/41
51.340.000 „
2.986.500 „
1841/42
51.503.000 „
2.991.500 „
1942/43
51.732.500 „
2.950.500 „
1843/44 51.890.500 „
3.014.000 „
1844/45
52.509.000 „
3.098.500 „
1845/46
53.860.000 „
3.189.500 „
Det er således først fra omkr. 1845, at der kommer
noget større fart over byggevirksomheden, og selv da er
udviklingen ingenlunde eksplosionsagtig. 1850/51 var
assuranceværdien af ejendomme i det indre København
kun steget til 57.445.000 rdl. og i forstæderne på Køben
havns grund til 3.876.000 rdl.
Det er også værd at bemærke, at da Det sjæ llandske
Jernbaneselskab dannedes i 1844, blev der trods penge-
rigeligheden kun tegnet for 250.000 rdl. aktier i Køben
havn, men for over 1 m illion i Hamborg.13 De dårlige
erfaringer fra industriaktieselskaberne kan have spillet
ind her, ligesom det kan have spillet en rolle, at Dan
mark i 1843 havde haft en ugunstig betalingsbalance
med deraf følgende kreditstramning,14 men ellers er år
sagen nok den, at der var ganske specielle værdier,
tidens overskudspenge koncentrerede sig om at erhverve.
Dette valg må formentlig ses i forbindelse med formuer
nes størrelse, fordelingen af dem, sikkerhedskrav og
spekulationslyst samt det ubestemmelige, som hedder




