619 / 795
Formuesforhold ved midten af 19. årh.
607
kreditsystem taget i betragtning, i nogen grad må have
givet sig af med direkte udlån til private mod obliga
tioner eller andre former for forskrivninger. Sådan lån
givning — også i ret stort omfang — er det da heller
ikke vanskeligt at finde prøver på i skifterne. Et karak
teristisk eksempel på en matador, der har lånt ud i sin
nærmeste kreds, finder vi i skiftet efter Magdalene
Lovise Modeweg, f. Bock, på Brede, der døde 1843.43
Skiftet påbegyndtes 6. sept. 1844, idet enkemanden, den
kendte klædefabrikant Johan Carl Modeweg, ønskede at
indgå nyt ægteskab. Af en nettoformue på knap en halv
million rigsdaler var ca. 225.000 rdl. private obligations
fordringer o. lign., mest hos nære slægtninge, men også
hos en del andre, tilsyneladende for en stor del folk, der
på en eller anden måde havde tilknytning til fabrikken
på Brede eller familien der. Nogle håndværkere, en læge
og en skolelærer — i alt en halv snes stykker — havde
udstedt obligationer på fra 100 til 2300 rdl. Andre debi
torer holdt sig ikke indenfor disse beskedne rammer,
men de havde også været i stand til at stille sikkerhed
i gode, velbeliggende københavnske ejendomme. Profes
sor N. C. L. Abrahams havde således stående et restlån
på 18.000 rdl. mod pant i nr. 174 B i Borgergade, J. C.
Wedel skyldte 10.750 rdl. mod pant i nr. 179 i samme
gade, bagermester J. A. Bock skyldte 4700 rdl. mod pant
i Pilestræde nr. 114 og 3550 rdl. mod pant i nr. 440 i
Rosengaden, J. N. Hansen skyldte 5.000 rdl. mod pant i
nr. 262 i St. Kongensgade, R. Bech 13.800 mod pant i
nr. 126 i Lille Torvegade, N. B. Lorentzen 12.000 mod
pant i nr. 191 i Teglgårdsstræde osv.
Et af de mest karakteristiske tilfælde på en velsitueret
mand, der mod pant eller på anden måde låner penge
ud til en snævrere kreds, som han har tilknytning til,
er iøvrigt ikke fundet i København, men i Roskilde, hvad
der måske ikke er tilfældigt; det kan meget vel tænkes,