606
Sigurd Jensen
lig som vel mulig. Urtekræmmeren havde været den
aktive kapitalist, den afdankede søofficer den passive.
Holst ejede en del fast ejendom, nemlig gården nr. 205
på Kultorvet, et pakhus ved siden af samt et par tilstø
dende grunde. Men al denne grundejendom var stærkt
belånt, og nogle nationalbankaktier, som afdøde havde
skaffet sig dels ved at indløse bankhæftelsen på sine
ejendomme, dels ved at erhverve sig indløsningsrettig
heder hos andre (bl. a. et så fjernt sted som Fåborg),41
var også belånt. Til gengæld havde han et stort og kost
bart varelager, der ved auktioner på Børsen indbragte
over 23.000 rdl., ligesom han havde den for en urtekræm
mer ikke helt ubetydelige post på 4—5000 rdl. i udestå
ende fordringer. Bemærkelsesværdig er boets ringe be
holdning af kontanter, nemlig kun 186 rdl. 3 mk. og
nogle fremmede sølvmønter. Kaptajnløjtnant Søbøtker
havde sine midler anbragt i gode, solide papirer, således
7500 rdl. i aktier i Brandassurancekompagniet for Varer
og Effekter og 7000 rdl. i statsobligationer; i konsignable
bankfondsbeviser og speciebanksaktier var anbragt et
beløb på noget over 7000 rdl. (opgørelsen gør ikke klart
rede for de enkelte poster i denne grujrpe), og desuden
havde han mindre summer stående i depositokasseobli-
gationer, en aktie i Centralkassen og en enkelt privat
obligation.
De to boer byder altså ikke på overraskelser. Lige så
naturligt det er at finde, at urtekræmmerens midler i
videst mulig udstrækning er investeret i hans varelager
og i kreditgivning til kunderne, lige så rimeligt er det,
at Søbøtker, der døde næsten 90 år gammel, og som
havde været blind og ude af tjeneste et halvt hundrede
år,42 havde haft sin formue anbragt i anerkendte papirer.
At en mand i hans omstændigheder ikke har indladt sig
på vidtløftigere udlån til private, er forståeligt. Men
ellers må man vente, at passive kapitalister, datidens




