620 / 795
608
Sigurd Jensen
at netop provinsbyens forhold i særlig grad har betinget
den private långivningsbegrænsning til en ganske snæver
kreds. Eksemplet medtages her som en illustration af
arten i renkultur.
1855 påbegyndtes skiftet efter garvermester i Roskilde
Christian Vallentin og hustru Sidse Marie, f. Hansen.44
De efterlod sig en formue på 14.000 rdl., hvad der må
siges at være meget net, uden at man dog kan tale om
rigdom. En væsentlig del af aktiverne bestod, som rime
ligt og venteligt var, af dødsboets ejendom, der tilførte
formuen ca. 4500 rdl. Desuden var der 5 kgl. obligationer
til en samlet værdi af ca. 1300 rdl. Men ca. 8500 rdl.,
altså mere end halvdelen af hele nettoformuen var ud
lånt til private, tilsyneladende hovedsagelig kolleger og
forretningsforbindelser. Den største debitor var kolle
gaen garvermester L. Rasmussen, Roskilde, som i 1850
havde pantsat sit hus til Vallentin for et lån, hvis rest
gæld i 1855 var 4.650 rdl. Sadelmagermester J. C. Roers-
leff, Roskilde -— altså også en mand i læderfaget ■—
havde et lidt ældre lån hos Vallentin. Det var stiftet i
1843, også han havde stillet sit hus som pant, og beløbet
var ved Vallentins død 1000 rdl. Et lån af samme stør
relse havde skomagermester Jens Petersen modtaget i
1851 — også en mand, der arbejdede i læderbranchen.
Han havde som de foregående stillet pant i sit hus. Et
mindre lån havde sadelmagermester Søren Bodholt fået
i 1842 (400 rdl.), og senere var dennes enke blevet for
strakt med 100 rdl. uden forskrivning af nogen art. Sko
magermester Anders Rasmussen havde i 1842 fået et
lån, som nu næsten var bragt ud af verden, idet der kun
resterede 39 rdl. Uden for den snævrere kreds af kolle
ger og forretningsforbindelser havde Vallentin lånt
1000 rdl. ud til en pottemager (1847) og 200 rdl. til en
tømmersvend. Begge var roskildensere, og begge stillede
sikkerhed i fast ejendom. Af debitorer uden for Roskilde