Formuesforhold ved midten af 19. årh.
613
ganske undtagelsesvis hypoteklån. Den slags lån ydede
Larsen imidlertid også, og det endda i et ganske betyde
ligt omfang. Ved skiftet optaltes ca. 180 udestående for
dringer mod hypotek til et samlet beløb af op imod
300.000 rdl. Et ikke ringe antal af dem var hypotekise-
rede i bøndergårde, navnlig fra omegnen af København,
resten i det væsentlige i københavnske ejendomme. Hy
poteklånene var ydet over en meget lang årrække og mod
såvel 1. som 2. prioritet.
Lån mod håndfået pant fra private til private træffes
ikke helt sjældent i skiftematerialet. Hyppigst er der dog
kun tale om et enkelt eller et par stykker af sådanne
lån i det enkelte skifte. Som f. eks. i følgende tilfælde:
Kaptajn i søetaten J. P. Findt (d. 1842), der foruden at
være søofficer også var interesseret i og beskæftiget med
søassurancevirksomhed, havde ydet vekselerfirmaet Ag
gersborg & Bechgaard samt vekselerer W. M. Gold-
schmidt et lån på ca. 9.000 rdl. mod håndfået pant i
nationalbankaktier, og han havde lånt grosserer P. L.
Petresch 2900 rdl. på lignende måde. Af hans formue på
ca. 29.000 rdl. var iøvrigt ca. 4.000 anbragt i Søassu-
rancekompagniets aktier, 7.000 i nationalbankaktier, ca.
2.300 i en bankhæftelsesobligation, ca. 1.500 i en skibs
part etc. Han havde været parthaver i De private Assu
randørers Forening med en 3%’s part, som ved salg ud
bragte 1800 rdl.49
Blandt de passive kapitalister er der en gruppe, som
man skulle vente var prædestineret til i særlig grad at
være yder af private lån. Det er „arvetanterne“, de vel
havende gammeljomfruer. Deres formuer hidrørte i de
fleste tilfælde fra arv, kom altså fra slægten, og slægten
har utvivlsomt ofte følt, at den havde en fortrinsret til
at udnytte disse kapitalmuligheder. Der vil derfor være
en vis grund til nærmere at undersøge denne gruppe
medborgeres pengeanbringelser, så meget mere som den




