Formuesforhold ved m idten af 19. årh.
617
tioner, for 5900 rdl. konsignable bankfondsbeviser, for
1260 rdl. transportable do., nogle poster brandforsik
ringsobligationer, priseobligationer m. m.62
Svenske og norske papirer skulle ifølge Nathanson
findes i betydelig mængde i København ved udgangen af
30’erne,63 og Bergsøe nævner, at en stor del danske kapi
taler skulle være anlagt i norske obligationer.64 I vort
materiale findes f. eks. i boet efter grosserer Isaac Levy-
sohn, som døde 1849 og efterlod sig ca. 389.000 rdl., og
som iøvrigt havde drevet en betydelig handel på Nord-
skandinavien (tran fra Finmarken etc.), en post på for
godt en halv snes tusind rigsdaler svenske hypotekkasse-
obligationer og nogle aktier i Qvænangens Kobberværk i
Norge til en værdi af ca. 1000 rdl. Af udenlandske papi
rer ejede Levysohn iøvrigt et par småposter tyske og
franske, nemlig nogle hamborgske præmieobligationer
og et par franske dampskibsaktier. Set i relation til boets
størrelse var det dog kun ubetydeligheder, det drejede
sig om.65 Det kan heller ikke siges at være noget relativt
stort beløb, når Fonnesbech af en formue på godt 200.000
rdl. havde ca. 8.500 anbragt i norske obligationer. Også
hos mindre velstillede folk kan man træffe småposter
udenlandske papirer på denne tid. Kommandørinde Ca
thrine Hedevig Fabritius de Tengnagel f. eks., der døde
1850 og efterlod sig et beskedent bo — sluttal er ikke
anført — havde i sine gemmer, imellem kgl. obligationer
for godt eet tusind rigsdaler, en priseobligation på 500
rdl., en depositokasseobligation på samme beløb etc., en
svensk hypotekkasseobligation på 500 mark hamborgsk
banco.66
En god pengeanbringelse var beboelsesejendomme til
udlejning. Oplysende i så henseende er skiftet efter
kleinsmedemester Rasmus Hermann og hustru, påbe
gyndt 14. apr. 1849.67 Hermann ejede 3 ejendomme, nem
lig nr. 181, 185 og 188 i Lille Regnegade. Nr. 181 rum




