632 / 795
620
Sigurd Jensen
har hovedparten af sin kapital engageret i sin bedrift,
men dog også har lidt til bedste ved siden af, kan illu
streres ved boet efter garvermester Peter Larsen Bach-
mann, der døde 1841 og efterlod sig en formue på 21.500
rdl. Heraf stod 12.700 i garveriets drift, d. v. s. som vare
lager, fordringer etc., og 5.300 i faste ejendomme, der
mere eller mindre var forudsætning for bedriften. Men
Bachmann havde været i stand til at yde en kollega et
lån på 600 rdl., og af værdipapirer ejede han en af de
så eftertragtede bankhæftelsesobligationer.71
Et af de allerstørste boer fra denne periode er boet
efter grosserer Jacob Holm, storkøbmand, fabrikant og
skibsreder, der døde 1845. Ansættelsen af formuens stør
relse voldte store vanskeligheder, og da forretningskom
plekset overtoges og videreførtes af sønnerne, har man
vel heller ikke lagt alt for megen vægt på, om man nu
også fik de helt præcise tal frem. Det kunne nærmest se
ud, som om tallene var sat noget for lavt. Nettoformuen
ansattes til 350.000 rdl., og man opdelte dens bestand
dele i 3 hovedgrupper: faste ejendomme, skibe og andre
ejendele. De faste ejendomme havde en bruttoværdi af
274.000 rdl., skibene af 95.000 rdl. og de øvrige aktiver
af 301.093 rdl. Herfra gik boets passiver på i alt 320.093
rdl. Under gruppe C træffes bl. a. en post på 183.300 rdl.
i udestående fordringer af forskellig art. Fonds har Jacob
Holm tilsyneladende ikke lagt større vægt på at eje. Der
er nogle enkelte statsobligationer, deriblandt konsignable
statsfondsbeviser, på i alt 2.800 rdl., samt bankhæftel
sesobligationer og nationalbankaktier for 1.000 rdl. Det
er det hele. Det kan ses, at Jacob Holm tilførte sin forret
ning kapital udefra ved at prioritere sine faste ejendom
me, men iøvrigt gør skiftet det ikke muligt at få et til
bundsgående indblik i hans finansieringsforhold.72 Af
andre boer ses det imidlertid, at dette firma som så
mange andre arbejdede med en del vekselkredit.