Formuesforhold ved midten af 19. årh.
621
At københavnske borgere i visse tilfælde frugtbar-
gjorde en del af deres kapital ved vekseldiskontering, er
givet. Nationalbankdirektør P. G. Bang regnede i 1842
med, at der på det tidspunkt cirkulerede for 4—5 mill.
rdl. indenbys veksler i København, og der var private
diskontører (ved siden af Nationalbanken), der satte
penge i diskontering af dem.73 Men om disses virksomhed
vides meget lidt, og skiftematerialet har ikke givet mange
oplysninger til klarlæggelse af hele dette problem. For
retningsfolk med kapitalforholdene i orden har af og til
diskonteret en veksel for en forbindelse, men systematisk
diskonteringsforretning har næppe mange givet sig af
med. En undtagelse dannede øjensynlig grosserer George
Ryan (d. 1861),74 der var virksom på dette som på så
mange andre områder, bl. a. i forbindelse med sine vest
indiske forretninger. Som eksempler på folk, der i en
kelte tilfælde har givet sig af med diskonteringer, kan
nævnes grosserer Peter Rahlff (d. 1851)75 og bankdirek
tør H. P. Hansen (d. 1861).76 Den store vanskelighed ved
bedømmelsen af skifternes oplysninger om dette spørgs
mål er, at det er så svært at afgøre, om der, hvor man
i et skifte støder på een eller flere veksler, har været
tale om en almindelig handel, hvori der er indgået en
veksel, eller om der er foregået en rent bankmæssig dis
kontering.
Fra midten af 1840’erne havde handelen, ikke mindst
handelen med korn, gode fortjenstmuligheder, og i
50’erne satte en let inflationspræget højkonjunktur ind.
Man skulle vente, at denne udvikling havde sat stærke
spor i størrelsen af det fremdragne skiftemateriales for
muer. Det er dog ikke helt tilfældet. I materialet findes
15 skifter fra året 1847. Eet har ingen sluttal, men de
resterende 14 havde en gennemsnitlig nettoformue på
44.993 rdl. Den største formue var på 158.794 rdl., den
mindste på 1.664. Fra 1851 findes i materialet 24 skifter,




