631 / 795
Formuesforhold ved midten af 19. årh.
619
Som det ses, stillede de passive kapitalister i Køben
havn i årene omkring og umiddelbart efter 1840 kun i
beskedent omfang kapital til rådighed for erhvervslivet,
og når de endelig gjorde det, høstede de ofte — som un
der aktiemanien — kun tab som løn. De samlede på
statspapirer, nationalbankobligationer, kreditkasseobli-
gationer o. lign. og betalte for sikkerhedsfølelsen med at
nøjes med et lavt renteudbytte. Besiddelse af fast ejen
dom var dog også et godt aktiv, og brandforsikrings
aktiernes og -obligationernes popularitet var, set fra er
hvervenes synspunkt, en stor fordel.
At de aktive kapitalister i stor udstrækning måtte
nøjes med at arbejde med egenkapital eventuelt supple
ret med vekselkredit, synes givet. Vi har foran set, hvor
dan urtekræmmer Holst klarede sig ved fuld udnyttelse
af egne ressourcer. Lignende tilfælde kan findes i mæng
de, selv om materialet, som foran nævnt, har slagside
mod de passive kapitalister. Den samfundsgruppe, som
i mest udpræget grad udnytter sin egenkapital til bunds,
er naturligvis købmændene. Det gjaldt urtekræmmeren,
og det gjaldt grossereren. Selv om man også var så vel
havende som grosserer Johs. H. Brandt (d. 1840), der
efterlod sig lige ved 100.000 rdl., måtte dog det meste af
formuen anbringes i varelager, fordringer o. lign.69 Gan
ske enkelte arbejdede med udenlandske værdier i ryg
gen, heriblandt grosserer James Gordon (d. 1840), der
havde betydelige summer stående i London-banken
Baring Brothers, ligesom han ejede lidt fast ejendom i
Storbritannien.70
Håndværkerne, navnlig de større mestre, synes i ad
skillige tilfælde at have arbejdet med mindre anspændte
kapitalforhold. Vi har allerede set eksempler på hånd
værkere, der var i den behagelige situation at være delvis
passive kapitalister. Andre kunne nævnes. Den forment
lig almindelige type på en større håndværksmester, som