634 / 795
622
Sigurd Jensen
deraf 20 med sluttal. Gennemsnitsformuen er ca. 30.000
rdl. Største formue var på 178.034 rdl., mindste på 172.
Af de 22 skifter fra 1854 har kun 15 sluttal. Gennem
snitsformuen er 17.623 rdl.; største formue er på 47.361
rdl., mindste formue på 3.091. Af de 23 fra 1861 har de
18 sluttal, og gennemsnittet af nettoformuen i dem bli
ver 123.888 rdl. Hvis man ser bort fra det største af
boerne, boet efter millionæren George Ryan, bliver gen
nemsnittet 46.064 rdl. Den mindste af formuerne var på
529 rdl. Nu er materialet, som det ses, for begrænset til,
at sådanne gennemsnitstal siger noget sikkert. Et meget
stort eller et meget lille bo kan forvanske hele billedet.
Det fremlagte talmateriale peger imidlertid ret stærkt i
retning af, at formuedannelsen har været behersket, eller
måske rettere sagt, at der ikke har været nogen udpræ
get tendens til dannelse af særlig mange store formuer.
Følgende tal støtter i nogen grad dette. Tager man tal
lene for boer med en nettoformue på over 50.000 rdl.,
fordeler de sig således:
For femåret 1841—45 15,
99
99
1846—50 16,
99
99
1851—55 22,
99
99
1856—60 21,
99
99
1861—65 25.
At der skete en nominel formueforøgelse i disse år, er
utvivlsomt, men de anførte taleksempler tyder altså på,
at der har været tale om en ret jævn fordeling. Undta
gelser var bl. a. enkelte forretningsfolk samt godsejerne.
Den sidste gruppe skal vi imidlertid kun komme ind på
her i det omfang, dens medlemmer har betydet noget i
forbindelse med det københavnske borgerskabs formues
forhold.
Hvad angår de muligheder, der bød sig for københavn
ske borgere for placering af disses formuer i 1850’erne