Formuesforhold ved m idten af 19. årh.
625
Kreditforeningsobligationerne lå adskilligt lavere, sær
lig købstadkreditforeningernes.81
Den store som den lille kapitalist så gerne, at der i
hans bo fandtes en hård kerne af sådanne gode papirer,
og det kan på ingen måde betragtes som en sjældenhed,
når f. eks. partikulier David Heimansen, der døde 1851,
havde anbragt en så væsentlig del som 20.000 rdl. af sin
formue på 32.000 rdl. i statsobligationer.82
Nationalbankaktier var også eftertragtede. Fhv. urte
kræmmer Ole Sørensen Wad havde 42.000 rdl. af sin
formue på ca. 85.000 anbragt i dem.83 Bagermester Ter
kel Sivertsen (d. 1851) havde ca. 74.000 rdl. af sine
106.846 anbragt i kgl. obligationer, nationalbankaktier,
speciebankaktier og konsignable statsfondsbeviser.84 Den
meget aktive kapitalist George Ryan undlod ikke at lade
både nationalbankaktier og statsobligationer være repræ
senteret i sin formue (på knap 1 million rdl.), nemlig
ined henholdsvis 53.000 og 32.000 rdl. At „arvetanterne“
i høj grad interesserede sig for disse så anerkendte vær
dier, kan ikke undre. De spiller en meget stor rolle som
bestanddel af deres formuer. Frøkenerne Marie Elisabeth
Baggesen, Johanne Sophie Owe og Engelche Charlotte v.
Voigt,85 der alle døde i 1860’erne og efterlod sig betyde
lige formuer, kan anføres som eksempler blandt mange.
Ved siden af de velkendte papirer var fast ejendom nu
som før en skattet pengeanbringelse, selv om det gav
nogen ulejlighed at have ejendom, ligesom det i reglen
var nødvendigt at disponere over en formue af en vis
ret stor størrelse samt at have nogen indsigt i ejendoms
forhold for at kunne svinge sig op i husejernes disting-
Aærede klasse. I det gennemgåede materiale havde blandt
andre følgende en væsentlig del af deres formue an
bragt i beboelsesejendomme: stempelpapirforhandler Th.
Bentzen (d. 1853),86 silke- og klædehandler G. F. Zoff-
40




