641 / 795
►
Formuesforhold ved m idten af 19. årh.
629
1865)." Han var bl. a. i besiddelse af nogle fransk-østrig-
ske jernbaneobligationer. Foruden dem ejede han en del
danske papirer, nemlig aktier i Centralkassen, søassu-
ranceaktier, brandassuranceaktier, Jydske Købstadskre
ditforenings obligationer, Tivoli-aktier samt aktier i
hotel „Phønix“. Endvidere ejede han en tid et papir, der
gav udbytte i sterling, formodentlig en dansk-engelsk
statsobligation. Alt dette oplyses af en lille bog, han har
ført, og som er blevet bevaret og lagt ved akterne til
skiftet efter ham. I denne bog har han for tiden 1856—61
dels udarbejdet en årlig kalkule over sine forventede ind
tægter af disse papirer, dels ført regnskab over, hvad de
virkelig kom til at indbringe. Fra 1862 til sin død har
han undladt at indføre nogen kalkulation, men har nøj
edes med at føre regnskab, hvad der måske havde som
årsag, at han fra omkr. 1860 tilsyneladende ikke fore
tog ændringer i sin beholdning af værdipapirer. Dette
regnskab viser lidt om, hvorledes den lille passive kapi
talist, der havde anskaffet sig en fornuftigt sammensat
kollektion af værdipapirer, på den tid kunne tilrette
lægge sin økonomi. Lange var nemlig slet ikke rig. Han
efterlod sig ca. 13.000 rdl. og kan derfor i det højeste
siges at være nogenlunde velstillet. Tallene for hans kal
kulerede indkomst af værdipapirerne og hans virkelige
indkomst af dem ser således ud:
Kalk. indkomst
Virkelig indkomst
1856
788 rdl.
905 rdl
1857
818 „
758
99
1858
803 „
787
99
1859
756 „
877
99
1860
823 „
1187
99
1861
823 „
911
99
1862
896
99
1863
925
99