645 / 795
Formuesforhold ved midten af 19. årh.
633
indsats; Ryan må have været en af periodens allerstør
ste københavnske forretningsmænd.
At det i det hele taget var handelsstandens folk, der
havde de største fortjenstmuligheder, fremgår klart af
boerne. Hvis vi ser på, hvem der var ejere af de største
formuer og holder os til boer med en nettoformue på
50.000 rdl. eller derover, er der i alt præcis 100 af dem
i materialet fra tiden 1840—65 (cfr. side 622, hvor der
anføres 99 fra tiden 1841—65; i 1840 var det eet). Nu
er det ganske vist ikke altid lige let at skønne over,
hvad der har været afdødes hovederhverv, idet han kan
have været flere ting, f. eks. fabrikør og grosserer, hvor
for det foretagne skøn i enkelte tilfælde kan være noget
usikkert. For de handlendes vedkommende er det i så
mange tilfælde umuligt at afgøre, om de væsentligst har
været en gros handlende eller detaillister, at de er be
handlet i een gruppe, hvortil også er medtaget bager
mestrene, hvoraf flere er meget velstående, idet disses
forhold synes at ligge mere på linie med detailhandler
nes end med håndværkernes. Ved skifterne efter gifte
kvinder er der regnet med mandens erhverv. De store
boer fordeler sig da således:
Handlende ......................................................................... 45
Embedsmænd, dommere, officerer oglæger ........... 19
Håndværkere .....................................................................
9
Fabrikanter .......................................................................
7
Godsejere ...................................................................... 6
Vekselerere, sagførere etc...............................................
5
Partikulierer, herunder ugifte kvinder .....................
5
Andre og usikre ............................................................
4
Gruppen embedsmænd osv. er forbavsende stor, men
der er nok her i adskillige tilfælde tale om arvede kapi
taler; embedsmændenes løn tillod i al fald ikke større