639 / 795
Formuesforhold ved midten af 19. årh.
627
danske statsobligationer, men hun havde dog også an
skaffet sig for 3.700 rdl. københavnske kommuneobliga
tioner, for 1500 rdl. sjællandske jernbaneaktier og for
hele 4.000 rdl. søassuranceaktier. Frøken Laurence Gier-
sing94 ejede ved sin død i 1864 ca. 13.000 rdl., og deraf
stod 1500 i Jydske Landkreditforenings obligationer, me
dens forannævnte frk. v. Voigt havde 8.000 af sine ca.
62.000 rdl. anbragt i københavnske kommuneobliga
tioner.
Påfaldende er den stigende og efterhånden meget
stærke interesse, det københavnske borgerskab viser for
udenlandske fonds og aktier. Førnævnte frk. Giersing
ejede for 5.000 rdl. norske statsobligationer og for 3.400
rdl. svenske kreditforeningsobligationer, hvad der sva
rede til mere end halvdelen af hendes nettoformue, og
den omtalte frk. v. Voigt ejede for 6.000 rdl. svenske
statsobligationer. Højesteretsassessor Koefoed ejede for
10.000 rdl. norske bankaktier, svarende til en ottendedel
af hans formue. Dyrlæge Fr. Math. Barfred95 (d. 1868),
der efterlod sig 14.400 rdl., lå ved sin død inde med en
række mindre poster udenlandske papirer, nemlig en
amerikansk 6 %’s statsobligation (værdi: 830 rdl.), 3
svenske 5 %’s statsobligationer af lånet 1866 (værdi: 637
rdl. og 2 russiske 5 %’s præmieobligationer (værdi: 358
rdl.). Han ejede desuden for ca. 1.000 rdl. aktier i jern
banen Altona—Kiel, aktier i det Dansk-norsk-engelske
Telegrafselskab for et par hundrede rigsdaler, aktier i
et par hamborgske banker samt var i besiddelse af en
lang række danske værdipapirer af vidt forskellig slags.
George Ryan ejede for 10.400 rdl. norske statsobliga
tioner, guldsmed Moldenhauer havde 35.000 rdl. af
sine ca. 140.000 anbragt i udenlandske fonds (svenske:
16.000, norske: 7.500, italienske: 6.000 og russiske 5.500).
Partikulier J. N. Bierre på Frederiksberg, der døde 1867,96
havde i alt 9.000 rdl. anbragt i svenske statsobligationer,