638 / 795
626
Sigurd Jensen
mann (d. 1863),87 universitetsboghandler Reitzel (d.
1853),8S fhv. guldsmed og diamanthandler P. W. Mol-
denhauer (d. 1864),89 forannævnte frøken Owe (d. 1866),
møller M. R. Kiølles enke (d. 1853),90 klasselotterikol-
lektør A. Berendt (d. 1860),91 og højesteretsassessor Ja
cob Koefoed (d. 1868).92 De to sidstnævnte havde bety
delige lejeindtægter.
Ved siden af disse gammelkendte pengeanbringelses-
muligheder dukkede der i periodens løb adskillige nye
op. 1851 begyndte de to første kreditforeninger deres
virksomhed, og flere fulgte efter. Men i vor periode var
disse institutioners virke dog ret beskedent, og det varede
noget, inden obligationernes soliditet kom til at stå helt
klar for det pengeanbringende publikum, hvad der bl. a.
fremgår af kurserne på kreditforeningsobligationer i
50’erne og 60’erne sammenholdt med kursen på stats
obligationer med samme rentesats.93 Hertil kom Køben
havns Kommunes Obligationslån, privatbankaktier, jern
baneaktier o. a. Førnævnte Wad (d. 1861) havde ca.
16.000 rdl. af sin 85.000 rdl. store formue anbragt i Jyd-
ske Landkreditforenings obligationer og 2.600 rdl. i kom
munale obligationer, højesteretsassessor Koefoed lå inde
med både privatbankaktier, sjællandske jernbaneaktier,
aktier i forskellige assuranceselskaber o. a. Den alle
stedsnærværende Ryan ejede for 23.000 rdl. jernbane
aktier, for 11.450 rdl. privatbankaktier, for 9.000 rdl.
præferenceaktier i Fredens Mølle, for 3.600 rdl. aktier
i bryggeriet Aldersro o. s. v. Guldsmed Moldenhauer ejede
for 17.000 rdl. privatbankaktier, for 5.400 rdl. aktier i
Københavns private Laanebank, for 4.400 rdl. aktier i
De sjællandske Jernbaner samt kreditforeningsobliga
tioner (Østifternes Kreditforening) for 4.000 rdl. Enkelte
„arvetanter“ begyndte også at interessere sig for de nye
værdipapirer. Den tidligere nævnte frøken Baggesen
havde ganske vist anbragt 52.000 af sine 84.000 rdl. i