636 / 795
624
Sigurd Jensen
son konstaterede i 1838, i nogen grad er blevet fortsat.
Bortset fra krisen i 1857 og den ekstraordinære kredit
situation, der opstod omkring og efter den, har der i
1840’erne, 50’erne og 60’erne i de fleste perioder været
tale om en vis pengerigelighed (vi taler her alene om
København, i provinsbyerne og på landet så det ganske
anderledes ud), og det var øjensynlig en pengerigelighed,
der havde sin rod i en svag økonomisk aktivitet. Boernes
sammensætning bestyrker denne tanke.
Der var nu først de efterhånden temmelig ærværdige
værdipapirer fra slutningen af 18. og de første år af
19. århundrede. De findes stadig i skifterne, men poster
ne er dog gennemgående meget små, og der kan ikke
tillægges disse papirer nogen synderlig betydning. Ef
terhånden inddroges de iøvrigt, som f. eks. speciebank
aktierne, der indkaldtes til indløsning ved bekendtgørelse
af 26. okt. 1863. Men der var statspapirer endda i kapi
talisternes gemmer. Som pengeanbringelsesobjekter nød
de en kvalificeret tillid. Hertil bidrog naturligvis i ikke
ringe grad den omstændighed, at staten ikke — bortset
fra krigslånene — øgede statsgælden. Kursen på uamor
tisable kgl. 4 %’s obligationer var
ultimo 1852 99
1853 981/2
„
1854 971/2
1855
0
0
T—H
1856 99%
„
1857 96y2
1858 96%
1859 96%
1860 971%
1861 96%
1862 97%