635 / 795
Formuesforhold ved midten af 19. årh.
623
og 1860’erne, da forelå der naturligvis først og fremmest
i selve den udvikling, erhvervslivet var inde i, forskellige
tillokkende chancer. Et erhverv som kornhandelen gav
til visse tider kæmpefortjenester,77 men krævede selvføl
gelig også store kapitalinvesteringer. Noget lignende
gjaldt de store importforretninger. Selv om industriens
udvikling skete i et yderst stilfærdigt tempo, blev der
dog også investeret en del i den78 o.s.v. Der byggedes
støt i hovedstaden. Assuranceværdien af ejendommene i
det indre København var 1850—51 ca. 57V
2
mill. rdl. og
i forstæderne på Københavns grund ca. 4 mill.; i 1860—
61 var den steget til henholdsvis ca. 72Vk og 14 mill.79
Selv om det ikke er store tal, er der dog tale om en
respektabel fremgang. I den første halvdel af 1860’erne
gik det igen noget langsommere.
Den økonomiske fremgang, der her er skitseret, er
altså ret begrænset, og der var da også økonomer i sam
tiden, der betragtede den med megen skepsis. 1863 udgav
lægen og nationaløkonomen F. C. Krebs under pseudo
nymet E. et skrift „Fra 1840 til 1860. Om Danmarks
Næringsbrug“, hvori han giver udtryk for adskillig pes
simisme ved bedømmelsen af de forløbne 20 år. Han er
bl. a. meget betænkelig ved den stærke opdeling af det,
som han kalder industrien, men som nærmest er, hvad
vi ville kalde håndværket, samt af handelsforetagender
ne. Han mener, at der findes en mængde små bedrifter,
hvis indehavere hutier sig igennem, og han lægger ikke
skjul på, at han finder denne demokratisering af er
hvervslivet meget uheldig. „20 Aars Stilstand midt i det
19de Aarhundrede er en relativ meget betydelig Tilbage
gang“, siger han.80
Det fremdragne materiale giver i og for sig nogen
støtte til Krebs’ opfattelse af demokratiseringen indenfor
det økonomiske liv. Uanset hvordan man vil fortolke
udviklingen, ser det i al fald ud til, at den linie, Nathan-