630 / 795
6 1 8
Sigurd Jensen
mede værksted og bolig for familien, nr. 185 og 188
var lejet ud. Af huset nr. 185, der ved skiftet vurderedes
til 12.500 rdl., og som rummede 21 lejligheder, havde
dødsboet 1849 en lejeindtægt af 1380 rdl., altså ca. 11 %
af dets værdi. Af nr. 188, der indeholdt 12 lejligheder,
havde boet samtidig en årsindtægt på 854 rdl. Da husets
værdi sattes til 8.000 rdl., bliver den årlige lejeindtægt
altså knap 11 % af værdien. Lejerne var håndværkere og
småfolk. Fonnesbech fik tilsyneladende lidt mindre ud
af sine ejendomme på Østergade, men forholdet er
uklart, fordi det ikke lader sig fuldt oplyse, i hvilket
omfang han selv disponerede over disse ejendomme, og
i hvilket omfang han lejede ud.
Hermanns skifte viser iøvrigt også noget om, hvad det
var for folk, der interesserede sig for de aktier, som kom
frem i 1840’erne. Den afdøde kleinsmed havde nemlig
ikke mindre end 36 tivoliaktier, 10 kasinoaktier og 12
hippodromaktier. De sidste havde han modtaget som
håndfået pant for et lån på 200 rdl. De indbragte 91!
Tivoliaktierne gav 273 og kasinoaktierne 200 rdl. Selv
om vi ikke ved, hvad Hermann havde givet for de to
sidstnævnte aktieposter, er det i al fald givet, at han ikke
har spundet guld på den forretning. Det var bedre at leje
lejligheder ud til småfolk. Hermann, der var en holden
mand, som efterlod sig ca. 19.000 rdl., havde ydet en
lang række mindre lån til forskellige privatfolk, mest til
børn og svigerbørn, men også til andre københavnske
borgere.
Långivning fra borgerskabet til landbruget ses der
ikke mange spor af. Lars Larsen repræsenterede tilsyne
ladende undtagelsen. Der kan dog træffes sælgerpriori
teter som hos den i 1840 afdøde Ingeborg Lange, enke
efter godsejeren generalkrigskommissær Ole Tønder
Lange.6S Hun efterlod sig en prioritet i Kastrup Hoved
gård på Amager, som hendes mand havde ejet.