628 / 795
616
Sigurd Jensen
Disse gamle papirer findes dog sjældent i store poster.
Anderledes med f. eks. nationalbankaktier eller stats
obligationer. En type statsobligationer, man atter og
atter støder på, er obligationerne af det 3 %’s dansk
engelske statslån, det såkaldte Wilsonske lån. Det var
stiftet i 1825 til afløsning af en del ældre udenland
ske lån, og lånetransaktionen havde været en heldig
finansoperation for den danske statskasse; thi lånet var
blevet stiftet på et tidspunkt, da statsobligationer var ret
søgte på de europæiske pengemarkeder. I de følgende år,
navnlig i slutningen af 30’erne, opstod der også stor
interesse for disse papirer herhjemme, og kursen steg.
I midten af 30’erne havde den været godt 70, 1839 lå den
omkring 72, men i 1840 springer den helt op i ca. 75.
Dette skyldtes store køb både af offentlige institutioner
og af private. Desuden havde Finanserne gennem nogen
tid købt større poster til henlæggelse under sin reserve
fond. 1844 regnede Nathanson med, at der alene i Køben
havn lå for £
1V2
million af dette papir.60 Blandt køberne
i 1840 var også Kreditkassen for Husejerne i Kjøben-
havn, som solgte sine 4 %’s uopsigelige statsobligationer,
som da stod nær pari, og i stedet købte dansk-engelske
3 %’s. Formålet var at opnå den kursgevinst, som kunne
fås ved at afvente, at disse med tiden efterhånden ind-
friedes til parikurs. Kursen på dem steg imidlertid så
meget i de nærmest følgende år, at Kreditkassen ikke
behøvede at oppebie den noget langsommeligere indfri
else for at opnå kursgevinst. Allerede i 1845 kunne den
sælge dem med god fortjeneste.61 Som eksempel på en
privatmand, der ejede et betydeligt beløb i disse papirer,
kan — blandt mange — nævnes isenkræmmer N. P.
Steenberg (d. 1840), der lå inde med for £ 3.000. De ud
gør en dominerende post blandt hans aktiver, der iøvrigt
bl. a. bestod af for 3297 rdl. svenske hypotekkasseobliga-