612
Sigurd Jensen
Formen for disse udlån oplyses kun helt klart i en del
af tilfældene. I 19 af de ovennævnte 70 ydede Larsen
lånet mod håndfået pant, og pantet var da hyppigst en
bankhæftelsesobligation. Somme tider indløste Larsen
obligationen for låntageren og beholdt den som pant, til
andre tider modtog han en allerede indløst obligation.
8 låntagere stillede kaution, een af dem tillige håndfået
pant. Vekselobligationer kom til anvendelse i 5 tilfælde,
i eet af dem i forbindelse med håndfået pant. Et af disse
låneforhold påkalder en ganske særlig interesse, fordi
det viser finansieringen af et byggeri. 22. sept. 1832 lånte
Lars Larsen bødker Jens Christian Jensen i Lyngby 300
rdl. sedler på en 3 mdr.s vekselobligation til hjælp ved
opførelsen af hans hus, 29. novbr. s. å. suppleredes lånet
med 100 rdl. sølv, 17. dec. s. å. transporteredes en for
dring fra gårdmand Niels Jensen på bødkeren til Larsen,
og 29. dec. lånte denne Jens Chr. Jensen endnu 200 rdl.
sedler. Låneforretningen bragtes senere — formentlig da
huset var færdigt — til afslutning på den måde, at Lars
Larsen fik en 1. prioritet i ejendommen for det samlede
beløb. (Lånene til bødker Jensen er i tabellen ovenfor
regnet for eet lån.) Temmelig mange af lånene, navnlig
af de mindre, var ydet i sedler, hvad der almindeligvis
var fordelagtigst for udlåneren, dels fordi debitor kom til
at betale seddelbeløbet tilbage til en større kurs end den,
han havde modtaget lånet til, idet seddelkursen langsomt
steg i disse år, dels fordi det var tilladt at tage 5 % af et
seddellån (mod 4 % af et lån i sølv).48
Ved et flertal af lånene oplyses der intet om, hvilken
sikkerhed der er stillet, undertiden skyldes det utvivl
somt, at der i virkeligheden ikke var stillet nogen sikker
hed. Når kreditor kendte debitor godt, kunne dette være
forsvarligt, og skiftematerialet viser, at det i al fald skete
i et vist antal tilfælde.
Lånene, der er indført i den omtalte protokol, er kun




