621 / 795
Formuesforhold ved m idten af 19. årh.
609
træffes kun een, men det er til gengæld en kollega, nem
lig garvermester Peter Jørgensen i Hillerød, der skyldte
Vallentin 100 rdl.
Som eksempel på en velstående københavnsk forret
ningsmand, der havde lånt penge ud til private, kan
nævnes silke- og klædehandler Anders Fonnesbech
(d. 1842).45 Hovedparten af hans kreditorer var — så
ledes som det så ofte var tilfældet — familiemedlemmer.
Men af lån til andre havde han bl. a. ydet et på 3448 rdl.
til guldsmed Andreas Møller, stiftet 1830, nu nedbragt
til 2400 rdl. Som sikkerhed havde Fonnesbech modtaget
en 3. prioritet i Møllers ejendom i Vognmagergade. Kol
legaen, silke- og klædehandler Thomas Høyer havde to
lån hos Fonnesbech på tilsammen 3000 rdl. mod pant
i en ejendom i Lyngby. 1839 havde en P. R. M. Hansen
lånt 800 rdl. mod pant i et parti varer. En Maria Simon
sen havde i 1840 fået et lille lån på 70 rdl. mod kaution,
og en anden dame havde i 1841 fået 50 rdl. mod kaution.
1841 havde glashandler C. E. Fritzsche lånt 50 rdl. uden
anden forskrivning eller sikkerhed end en med den af
dødes hånd skreven notits. Men pengene blev rigtigt ind
betalt til boet, tilsyneladende uden vrøvl, omend først
i 1844. Det var således ikke store penge, Fonnesbech
havde udestående i private lån, men i sammenligning
med, hvad de fleste andre københavnske velhavere havde
udestående på denne måde, var det ret meget.
Privat udlånsvirksomhed i større stil finder vi hos
skibsbyggermester Lars Larsen.46 Han var allerede ved
århundredskiftet en af de allerstørste københavnske for-
retningsmænd. På det tidspunkt blev hans handelsflåde
kun overgået af Asiatisk Kompagnis og William Duntz-
feldts. Da nedgangen for erhvervslivet kom efter krigen,
var han en af dem, der klarede sig bedst. Store dele af
hans formue var solidt anbragt i grundejendom, og hans
store midler reddedes derved ganske godt gennem tidens
39