F orm uesforh old ved m idten af 19. årh.
605
(d. 1838) ca. 32.000 rdl.25, hosekræmmer Michael Peder
sen Kierkegaard (d. 1838) — Søren Kierkegaards fader
— ca. 131.000 rdl.26, grev Fr. Chr. Råben (d. 1838) ca.
118.000 rdl.27, proprietær og grosserer H. P. Kofoeds
enke (d. 1838) ca. 879.000 rdl.28, agent Claus Riis (d.
1837) ca. 131.000 rdl.29, isenkræmmer M. A. Heegaard
(d. 1837) — Anker Heegaards fader — ca. 167.000
rdl.30, præsteenken Else Kjær (d. 1836) ca. 13.000
rdl.31, silke- og klædehandler Lauritz Kierkegaard
(d. 1836) ca. 590.000 rdl.32, brændevinshandler Jens
Mortensen (d. 1835) ca. 60.000 rdl.33, teaterfrisør og
klasselotterikollektør Peter Linds enke (d. 1835) ca.
3400 rdl.34 o.s.v.
Til belysning af disse formuers relative størrelse skal
lige nævnes, at en herregård som Sæbygård i Løve
herred 1837 solgtes for 132.588 rdl., medens herregården
Basnæs i V. Flakkebjerg herred 1838 solgtes for 245.000
rdl., Gislingegård i Tuse herred 1845 for 155.000, Fal
kensten i Slagelse herred 1842 for 113.200 og igen 1846
for 175.000 rdl.35 I begyndelsen af 1840’erne solgtes går
den nr. 354 på Kongens Nytorv for 47.000 rdl.,36 medens
en lejekaserne i en af smågaderne kunne fås for en halv
snes tusind .37 En faglært arbejders fam ilie i København
havde ved 1840 antagelig 200— 250 rdl. om året at leve
for, hvad der svarer til 5000— 6250 rdl. på rente til 4 %
p. a.38 Man kan vel da sige groft set — blot for at have
et par holdepunkter — at ejede man dengang 20— 30.000
rdl., hørte man til de velstående, ejede man 100.000, var
man rig.
I betragtning heraf har man lov at sige, at urtekræm
mer Niels Daniel Holst, der døde 1841, og fhv. kaptajn
løjtnant i søetaten Hans Jacob Søbøtker, som var død
1840, begge hørte til de velstillede, idet urtekræmmeren
efterlod sig 31.161 rdl.39 og kaptajnløjtnanten 24.577.40
Deres formuers sammensætning er imidlertid så forskel




