613 / 795
F orm uesforh old ved m idten af 19. årh.
601
var opmærksomme herpå, var nationaløkonomen A. F.
Bergsøe. Han siger ligesom Nathanson, at formuen i
Danmark er blevet udstykket på flere hænder, men den
lavere borgerstand har ikke rigtig forstand på at placere
sine penge: Statspapirer og aktier har disse folk ikke
fornødent kendskab til, låne ud mod hypotek tør de ikke,
medmindre de kan skaffe sig en førsteprioritet i en
ejendom i nabolaget, og at anbringe deres penge hos
handelshuse eller fabrikanter (her tænker Bergsøe vel
navnlig på vekseldiskontering) forekommer dem endnu
farligere.4
Under disse forhold var sparekasserne naturligvis en
mulighed, som da også benyttedes af adskillige, navnlig
indenfor et bestemt publikum (tyende, børns midler
etc.). Nathanson oplyser, at 19.299 personer havde gjort
indskud i Hovedstadens Sparekasse i tiden fra dens op
rettelse i 1820 til 1835, deraf udgjorde tjenestetyende
33 %, børn 35 %, håndværkere 12 %, bønder 1 % og
andre 17 %.5 I årene omkring 1840 steg indskudene
stærkt, og det er øjensyn ligt, at stadig bredere kredse
foretager indskud. I regnskabsåret 1838/39 indbetaltes
i Hovedstadens Sparekasse (incl. oplagte renter) 417.126
rdl., 1839/40 492.359 rdl., 1840/41 540.988 rdl., 1841/42
542.610 rdl. og 1842/43 621.820 rdl. Og så var ind låns
renten endda i 1837 blevet nedsat fra 4 til 3 %.G
Men borgerskabets små og større kapitalejere var dog
nok så meget interesserede i andre kapitalanbringelses
måder, hvad der gav sig et par karakteristiske udslag i
begyndelsen af 1840’erne. Det ene var spekulation i na
tionalbankaktier, hvis kurs efterhånden blev drevet op
i en højde, der var ganske urimelig. I 1839 lå den om
kring 80, 1841 passerede den pari, 1845 var den 150, og
A. Rubow gør med rette opmærksom på, at det var tem
melig meget for et papir, der endnu aldrig havde givet
udbytte, og hvis dividende for det indeværende år ikke