610 / 795
5 9 8
Sigurd Jensen
selv at afhjæ lpe denne?“ Spørgsmålet besvaredes af fhv.
grosserer M. L. Nathanson, som ved selskabets hjælp
fik besvarelsen befordret i trykken i 1838, forøvrigt
samme år som han overtog redaktionen af Berlingske
Tidende. Et led i den undersøgelse, Nathanson foretog
for at udrede årsagerne til den økonom iske situation,
som han så på med adskilligt større optim isme, end det
synes alm indeligt i samtiden, var en udredning af for
muesforholdene, specielt i hovedstaden, og takket være
sine forbindelser mente han, at han havde forudsætnin
ger for at skaffe sig gode oplysninger. Han siger bl. a.
herom: „Det vilde jo naturligviis være yderst upassende
at gaae ind paa Enkelthederne af denne Undersøgelse,
eller at navngive de enkelte Individer; men jeg appel
lerer til dem, der nøie kjende til denne Classes (ud talel
sen forekommer i forbindelse med behandlingen af gros
sererstandens forhold) nuværende stilling, og de ville
sikkert være enige med m ig“.1
Om grossererne og indehaverne af de større handels
huse i det hele taget fastslår han, at sammenlignet med
forholdet ved århundredets begyndelse, er der nu næ
sten dobbelt så mange i denne gruppe, men formuerne
er mindre, selv om forskellen ikke er så stor, som man
er tilbøjelig til at forestille sig. Han henleder opmærk
somheden på, at de fleste af de kapitaler, som samtidens
grosserere arbejdede med, var blevet erhvervet i løbet
af de sidste 25 år. De store, gam le handelshuse eksi
sterer ikke mere, men han mener dog at vide, at flere
af de kapitaler, som skabtes i dem, endnu er i behold,
omend de er spredt på adskillige hænder og bl. a. til en
vis grad er investeret i landbrug.
Var de formuer, som storhandelens folk disponerede
over, mindre i 1838 end ca. 40 år tidligere, var det om
vendte tilfæ ldet med de mindre handlende, detaillisterne
og kræmmerne. D isses antal var meget større end den