612 / 795
6 0 0
Sigurd Jensen
Nathansons hovedindtryk var, at der på ingen måde
var tale om kapitalmangel, men tværtimod om et vist
kapitaloverskud, hvad der bl. a. viste sig ved en lidt for
flot levefod og ved, at „de fleste Deeltagere i de norske
og svenske Laan ere Kjøbenhavnere“.2 Men formuerne
sku lle altså på det tidspunkt være noget mere jævnt for
delt end tidligere. Det er endvidere hans opfattelse, at
der på ingen måde er tale om næringsløshed, men om
en sund og ganske tilfredsstillende økonom isk aktivitet.
Hvad han anfører herom, kan måske nok for os lyde lidt
pauvert, men han kunne jo ikke vide noget om de tek
niske og kommercielle muligheder, der lå forude. Hvad
han anfører om dette, har imidlertid mindre interesse i
nærværende tilfæ lde. Det, som har betydning her, er, at
vi kan bruge hans summariske oplysninger om formues
forholdene indenfor det københavnske borgerskab som
udgangspunkt for vor undersøgelse af de københavnske
skifter, idet vi nu, da der er forløbet mere end 100 år,
uden at det kan føles „upassende“, kan „navngive de
enkelte Individer“ og ikke behøver at nøjes med at ap
pellere til dem, der „nøie k jende“ forholdene.
Nathanson havde utvivlsom t ret i, at der på det om
talte tidspunkt var tale om en vis pengerigelighed i Kø
benhavn, og det blev der i endnu mere udpræget grad
i de nærmest følgende år, de første år af 1840’erne. Det
skyldtes, dels at landet i al alm indelighed nød godt af
en gunstig handelsbalance, dels at pengem idler af for
skellig art strømmede til hovedstaden: bankhæftelser
indfriedes i stort tal, Nationalbankens tilgodehavender i
Hertugdømmerne afvikledes hastigt etc., og med de da
tidige kreditmuligheders ringe evne til udjævning kom
dette forhold i særlig grad til at påvirke forholdene i
København.3
Pengerigeligheden i forbindelse med den ændrede for
muefordeling skabte visse problemer. Blandt dem, der