614 / 795
602
Sigurd Jensen
af nogen sås anslået højere end 6 %.7 Et andet udslag
var interessen for aktier. Man kan ligefrem tale om en
„aktiemani“ i de første år af 1840’erne. Der blev dannet
nogle industrielle aktieselskaber (spinderi, væveri,
træskæreri etc.), ligesom der i form af aktieselskaber
oprettedes et par vandkuranstalter, et hotel, Hippodro
men, Kasino, T ivoli o.s.v., og aktierne fandt god afsæt
ning. Intet af de industrielle aktieselskaber og kun få af
de andre fik nogen lang levetid, og ingen af dem, der
overlevede, blev foreløbig — investeringsmæssigt — en
guldgrube. En undtagelse dannede Fredens Mølle (af
1846), der gav godt udbytte og i det hele taget fik varig
betydning, men her var bedriften også adskillige år frem
i tiden i hænderne på den dygtige Owen.8
Statspapirer havde der gennem adskillige år været be
tydelig interesse for. Fra midten af 20’erne havde kur
sen været nogenlunde jævnt stigende. 1842 nåede et af
de toneangivende statspapirer, de 4 %’s kgl. obligationer,
pari, og i ju li 1845 kulm inerede kursen ved 105.9 Også
Husejerkreditkassens obligationer nød godt af denne
tendens. 1840 passerede de pari, og i de følgende år var
de oppe i 103— 05.10 Nathanson fremsætter den teori,
at disse obligationer var særlig søgt af de mindre kapi
talister af borgerklassen, fordi der var sikkerhed i fast
ejendom, medens de større kapitalister mere in teres
serede sig for statsobligationer.11 Det er ikke umuligt,
at han har ret, men det gennemgåede skiftemateriale
giver i og for sig ingen støttepunkter for tanken.
Pengerigeligheden var derimod ikke så betydelig eller
sådan fordelt, at den foreløbig satte sig væsentlige spor
i form af byggeri. Men de stærkt begrænsede byggemu
ligheder må naturligvis tages i betragtning i denne for
bindelse. Assuranceværdien af hovedstadens ejendomme
såvel i den indre by som i forstæderne (på Københavns