594 / 795
582
Sejer Kühle
Paa disse ture forstod Blicher dog at indflette en del
lærdom. „Han ledede altid Samtalen hen paa Noget, der
kunde være mig gavnligt. Den gjensid ig frie Udvikling,
som han fremkaldte mellem os, skjærpede i høi Grad
m in Dømmekraft og reiste m it Mod“. I begyndelsen blev
der talt tysk, som Foss kunde noget af paa forhaand,
senere blev der talt engelsk, som Blicher havde lært
uden dog at være korrekt i udtalen. Desuden blev der
sam let et herbarium.
Omgangskredsen var ret betydelig. En del gæster maa
der sandsyn ligvis have været til stede, da Laurits Foss
blev konfirmeret i 1802 i Nørre Vedby Kirke, og sikkert
er det i hvert fald, at der var en del, da fam ilien Foss
havde barnedaab 30. oktober 1801 og 18. marts 1803. Ved
den første var bl. a. provst Blicher fra Gundslev tilkaldt
som daabsvidne, ved den anden pastor Otto Grundtvig
(N. F. S. Grundtvigs broder), ligesom Foss var fadder
hos Grundtvigs.
Sognets præst var professor
Henr ik Christ opher Glahn
(1738— 1804), der boede hyggeligt i Riserup og hørte til
den nærmeste omgang. Ingemann, hvis fader havde væ-
ret præst i Torkildstrup før Grundtvig, fortæller i sin
Levnetsbog — og noget tilsvarende meddeler Foss — , at
han som dreng udkæmpede drabelige ridderkampe med
Tønne Glahn, Laurits Foss og Hans Jacob Blicher,10 og
han fortæller os, at „Den gamle, fortræ ffelige Præsts
ærlige, trofaste Ansigt med det herlige Udtryk af Kjær-
lighed og Kraft blev staaende for hans indre Øie, som et
af de betydningsfu ldeste, han havde seet i sin Barndom“ .
Da han i aar 1800 skulde rejse fra Falster, havde den
gamle mand lagt sin haand paa hans hovede og havde
sagt: „Lad mig see, du gjør din Moder Glæde, min
Dreng l“11
Af in teresse var ogsaa
Carl Ludv ig Julius Bud t z
(1775
— 1816). Han boede paa E lysium , lidt nord for Holgers-