5 / 98
befinde sig næsten lige saa ilde ved at blive hensat til Datidens Køben
havn som Justitsraaden i H. C. Andersens Æventyr, der blev sat tilbage
til Kong Hans’s Tider. Han vilde næppe føle sig tilfreds med den spar
somme Belysning med Tranlygter, saaledes som den havde været brugt
siden 1683, og endnu mindre vilde han synes om de aabne Rendestene,
der førte Spildevandet fra de tæt beboede Huse ud i Havnen og Kana
lerne, eller de slimede Trærender, der bragte Drikkevandet ind til Vand
postene i Gaderne eller Gaardspladserne. Allermindst vilde han føle sig
tilpas, naar der nærmede sig en Epidemi, som da Koleraen holdt sit Ind
tog i 1853 og gjorde et let Bytte i en Befolkning, der var saagodtsom
.værgeløs mod saadanne Fjender.
Og det økonomiske Liv, der rørte sig indenfor Københavns Volde,
var da ogsaa tarveligt nok, set med Nutidens Øjne. Efter den glimrende
Handelsperiodes Ophør i Begyndelsen af Aarhundrede! var Handelen for
en stor Del kommen i tyske Købmænds Hænder; baade i Provinserne og
i Hovedstaden var de Handlende i høj Grad afhængige af Hamborg. Endnu
i Halvtredserne var Københavns Handelsflaade langt mindre end i Aar
hundredets Begyndelse; først i 1872 havde den forvundet det Knæk, den
havde faaet under Krigen i 1807.
Og dog vilde en moderne Københavner, der blev hensat i hin Tid,
ved nærmere Iagttagelse finde, at Udgangspunktet for vore Dages rige Ud
vikling i mangfoldige Henseender netop ligger i Halvtredserne, og at der
var begyndt en Travlhed, der gjorde disse Aar til et af de interessanteste
Tidsrum af Danmarks Historie. Han vilde have set, hvorledes det frie For
fatningsliv banede Vejen for en kraftig Virksomhed paa alle Omraader, hvor
langsomt og trevent det økonomiske Liv nu ogsaa syntes at pulsere. Det
vil være nok at pege paa nogle faa Begivenheder, som indtraf i disse Aar.
En Begivenhed, som fik afgørende Betydning for Københavns Befolk
ning, var saaledes Loven af 6. Januar 1852, der fastsatte en ny »Demar
kationslinie« om Fæstningsværkerne, hvorved en meget stor Strækning
blev lagt aaben for Bebyggelse. I lang Tid havde Demarkationslinien
været helt ude ved Jagtvej og Falkoneralleen, nu flyttedes den ind til
Søerne. Derved fik Københavns Befolkning fri Adgang til at bo paa
»Broerne«, og en kraftig Byggevirksomhed kunde begynde. Desuden
solgtes i Midten af Halvtredserne et Terræn i Nyboder, og Gammelholms
kvarteret opstod i Henhold til Lov af 15. April 1859. Symbolet paa, at
de gamle Skranker var faldne, var Nedriveisen af »Portene«, der i saa
10