Handelsstanden saaledes som Krisen i 1857. Denne Farsot brød ud i
^ugust Maaned i Nordamerika, naaede derfra England, hvorfra den atter
bredte sig over Tyskland, indtil den i November 1857 kom til København,
hvor den bragte adskillige Handlende til Fald. Antallet af Fallitter i Slut
ningen af dette Aar og Begyndelsen af det næste var vistnok omtrent 100,
et under Datidens smaa Forhold ret imponerende Tal. Virkningen af
Krisen sporedes da ogsaa paa anden Maade i Erhvervslivet, indtil der atter
indtraf sunde og rolige Forhold, og den økonomiske Udvikling paa ny
kunde tage Fart.
Det var i dette lille Samfund med dets Begyndelser og Nydannelser,
at det nye Institut skulde virke, som med et lykkelig valgt Navn skulde
hedde »Bikuben«. Og ligesom dette Samfund siden dengang har faaet en
Væxt, som man ikke kunde have nogen Anelse om, idet Danmarks Ho
vedstad er bleven til en Storby med alle en saadan Bys Lys- og Skygge
sider, og Landet selv er hørt op at være »et fattigt Land«, om end i Om
fang mindre end dengang, saaledes har ogsaa den lille Begyndelse, der
blev gjort hin Martsdag for 50 Aar siden, ført til en rig Virksomhed for
»Bikuben«, om end ikke uden Kampe og Vanskeligheder af forskellig Art.
Hvad der bevægede Stifterne, var først og fremmest Ønsket om at
gavne Samfundet. De vilde hjælpe den arbejdende Klasse til at øve Selv
hjælp og skaffe den Adgang til at opsamle sine faa Spareskillinger. Ogsaa
for Arbejderklassen betyder disse Aar en Gennembrudstid. Den gamle
Laugsforfatning skulde skrinlægges, og Næringsfriheden indføres, Friheden
skulde modne og hærde Kræfterne, udvikle Evnerne og Lysten til at ar
bejde, Haandværk og Industri skulde ikke mere ligge i Fortidens Svøb,
nu gjaldt det at tage fat med nye Kræfter og frisk Initiativ. Derfor maatte
en Forening som »Bikuben« være paa sin Plads, der tog Sigte paa alle
disse fri Rørelser. Det var smaat nok bevendt med Arbejderklassens Kaar,
det faar man allerede et levende Indtryk af ved at undersøge Datidens
Boligforhold. En Opgørelse for 1855 viste, at hver tolvte Københavner boede
i Kælderlejlighed, ja i Strandkvarteret var endog en Sjettedel af Befolk
ningen henvist til at bo i Kældere. Hvor Forholdene i denne Henseende
stillede sig bedre, var det ofte til Gengæld saa mange flere, der boede i
Sidehuse og Baghuse. Enkelte Steder var Overfyldningen med Mennesker
helt uhyggelig, som i Peder Madsens Gang og Pistolstræde, i lille Brønd
stræde og Klerkegade. Disse Forhold begyndte at tiltrække sig Menne
12