lod sig gøre. Fra en lille Plads ved »Berlingske Tidende«s Avertisse
mentskontor rykkede han op til at forestaa »Fædrelanders Expedition;
senere møde vi ham som Bogholder ved det »forenede Enkeunderstøt
telses- og Brudegaveselskab«, og som Regnskabsfører ved Københavns Garni
son og Feltintendanturen, og samtidig ser man ham ivrig paafærde i Industri
foreningen, der i Aarenes Løb gav ham en Mængde praktiske Hverv. Om den
Rolle, han spillede i denne Forening, vidner det tilstrækkeligt, at det var ham,
hvem det tilfaldt at holde Indvielsestalen i Foreningens nye Hjem ved Holmens
Kanal, da dette i 1856 skulde tages i Brug. Men først da »Bikuben« var bleven
stiftet, havde Hellmann fundet sin egentlige Livsgei’ning. Med Iver og
Kraft deltog han i de forberedende Arbejder, og med samme Energi røg
tede han senere i mange Aar sin Stilling som administrerende Direktør
under de skiftende Forhold, som Tiden bragte med sig, indtil endelig
Sygdom knækkede ham og tvang ham til Uvirksomhed i det sidste Aars-
tid af hans Liv. Foruden ved sin Virksomhed i »Bikuben« fik Hellmann
ogsaa Brug for sin Arbejdskraft og Virkelyst i sin Egenskab af Borgerre
præsentant 1863—73, og det var ham, der først og fremmest har Æren for
Oprettelsen af Foreningen »Fremtiden« (1865), hvis Formaal det var
at hjælpe Kunstnere, Forfattere og Videnskabsmænd til ved »Produktet
af deres vante Virksomhed«, at erhverve en Støtte i en fremrykket
Alder, og som snart under hans Ledelse voxede op til en betydningsfuld
Institution.
Ved Siden
af
Hellmann indtager Professor
A
dolph
S
teen
en frem
ragende Plads blandt »Bikuben«s Stiftere. Steen var omtrent jævnaldrende
med Hellmann (f. 7. Okt. 1816) og stod, da Forhandlingerne om »Bikuben«s
Stiftelse begyndte, som den ansete Lærer i Mathematik ved den polytek
niske Læreanstalt og den militære Højskole. Han var tillige et fremragende
Medlem af Rigsdagen, idet han valgtes til Medlem af Folkethinget i Dec.
1854, hvor han ganske naturlig kom til at spille en Rolle som Medlem af
Finansudvalget, i nogle Samlinger som Ordfører derfor.
Steen udførte sin Lærergerning med overordentlig Dygtighed. Han
kunde optræde med Barskhed og Hæftighed overfor sine Elever og Exa-
minander, men de, som kom i nærmere Berøring med ham, erfarede snart,
at der bag den barske Form slog et overordentlig varmt Hjerte; han var
hjælpsom og deltagende og fulgte sine Disciple med uskrømtet Interesse.
Djærv og slagfærdig, som han var, med betydeligt Herredømme over
Formen, var han en farlig Modstander for hvem, der fik ham imod sig i
14