59 / 104
58
eller hans Færd. Han anfører det ogsaa som farligt, at en
og samme Person er Inspektør og Handelsmand. Det kan
let føre til, at Inspektøren og hans Kone indstiller sig
forskelligt overfor Beboerne, alt efter som disse handler
i Stiftelsens Høkerforretning eller køber deres Fornøden
heder andetsteds.
Indsenderen føler sig iøvrigt overbevist om, at den
eksisterende Bestyrelse nøje vil vaage over Stiftelsens
og de Gamles Tarv, »men vi ere alle dødelige«, og For
holdene kan jo blive forrykkede.
Efter nogle Maaneders Forløb overdrog Bestyrelsen
en
Haandværksmesier
Tilsynet med Stiftelsen, men det
varede en rum Tid, inden der skete nogen Forandring
med Hensyn til Høkerforretningen, der sikkert var op
rettet som en Bekvemmelighed for de Gamle. Endnu i
1868, da Tilsynsmanden anmodede om Fritagelse for at
drive Høkerhandelen i Stiftelsen, svarede Bestyrelsen, at
hermed maatte det forblive som hidtil.
Man maa lade Ugebladet »Polilivennen«, at det i disse
første Aar ofrer Haandværkerstiftelsen megen Opmærk
somhed. I August 1839 offentliggør »Politivennen« hele
det Reglement, der var indført for Beboerne i Stiftelsen.
Til Indledning har vedkommende Indsender, der næppe
er uden Forbindelse med Bestyrelsen, skrevet nogle
Linjer: »Da der ofte høres ufordeelagtige Meninger om
de Forpligtelser, der formenes at være paalagte de i Stif
telsen for gamle Haandværksmestere Optagne, troer Ind
senderen, det vil være behageligt for Mange, især for