HaandværkerStiftelsen

Formodentlig som en Slags Undskyldning for Murpo

lereren anstiller Indsenderen, der formentlig er Haand-

værksmester, en Række Betragtninger, som paa dette

Punkt unægtelig kaster et mindre gunstigt Lys over en

stor Del af Mesterstanden fra Perioden omkring forrige

Aarhundredskifte. Blot maa man erindre, at den davæ

rende Haandværksmesters Fejl i væsentlig Grad ogsaa er

Tidens Fejl. »Lægges hertil« — hedder det i »Politiven

nen «s Artikel — »at den Svend, der nu er sine Halvtreds

eller derover, maa have sin første Dannelse fra en ældre

Tid, da Skjældsord, Fodspark og endværre aandige og

legemlige Mishandlinger sædvanligen udgjorde Grund

laget for Haandværksdrengens Anviisning af Foresatte til

Orden og Lydighed, — og man ikke kan ansee en saadan

Mands sildigere Stilling som Svend for særdeles gunstig

til at skaffe ham den Dannelse, man visseligen ingenlunde

bør savne hos Den, der skal fungere som Inspecteur i en

Stiftelse for Haandværksmestere, hvilke ikke sjeldent,

især i Hovedstaden, i en lang Bække af Aar ere vante til

meget dannede Familiers Omgang —, saa vil Vanskelig

heden af at kunne for Tiden gjøre et heldigt Valg til en

saadan Post iblandt de ældre Individer af Svendeklassen

blive indlysende«.

Man tør roligt -r- saaledes som det er gjort i ovenstaa-

ende Fremstilling — gaa ud fra, at Artiklens Forfatter

ikke nøjes med at fremsætte sine Udtalelser i al Alminde

lighed, men ogsaa tager personligt Sigte, selv om han paa-

staar, at han ikke har villet dadle Stiftelsens Tilsynsmand