57 / 104
56
Den 10. December samme Aar noterer Naalemager-
mester F. C. Hjorth, at Enkens Datter med Barn »endnu
er paa Localet Nr. 15«. Det er Anmeldelses-Protokollens
sidste Oplysning i denne Sag. Vi véd blot, at fire Aar
senere opholder Bøssemager-Enken sig stadig paa Nr. 15.
Direktionen (Bestyrelsen) havde ansat en 50aarig gift
Murpolerer som Opsynsmand i Stiftelsen, og han drev
den Høkerhandel, hvortil man havde skaffet Bevilling fra
Magistraten. En anonym Bidragyder til Stiftelsen kritiserer
denne Ordning i »Politivennen« for 9. Februar 1839. Han
finder det uheldigt, at Tilsynsmanden er taget af Haand-
værkssvendeklassen. Den gamle Haandværksmester lader
sig nødig tilrettevise af Svenden. Men rent galt synes det
at være med Murpolererens Kone. »Ikke heller maa man
glemme« — skriver Indsenderen —, at Inspecteurens Kone
er i en saadan Stiftelse en saare vigtig Person, især for de
kvindelige Beboere, og at vi kun som en saare sjelden
Undtagelse kunne vente at finde især en ældre Haand-
værkssvends Kone i Besiddelse af de Egenskaber, vi
maatte ønske hos Inspectricen, og som smerteligen maa
savnes af de i Stiftelsen værende Haandværksmesteres
Enker og Koner. Vivide nemlig Alle, at det ingenlunde er
sjeldent, at meget dannede Fruentimmer indgaa Ægteskab
med Haandværksmestere, medens det vistnok kun und
tagelsesvis sker, at en nogenlunde dannet Pige rækker
sin Haand til en Svend, der ikke i det mindste har Udsigt
til ret snart at blive Mester, og længere tilbage i Tiden
skeete dette vist end sjeldnere i Kjøbenhavn«.