HaandværkerStiftelsen

vilde forlade den dramatiske Bane. Men han skrev ufor

trødent sine Prologer og Epiloger til Forestillinger i »Hol

bergs Minde« eller andetsteds, og han fremsagde dem

selv, naar ikke andre overtog dette Hverv. I et Tryk fra

Datiden er bevaret følgende Prolog fra en Forestilling til

Bedste for Haandværkerstiftelsen:

fFremsagt af kongelig Skuespiller, Ilerr P Æ T G E S .)

Naar Sommersolen ned i Vesten synker

Og Rosen blegner fra vor Ungdomsvaar,

Naar Kinden tæller stedse flere Rynker

Og Vintersneen falder paa vort Haar,

Da kommer ogsaa Sygdom, Savn og Sorgen

Og lejrer sig paa Hjertets dybe Grund —

Ja, mangen, som saae

lys

sin Ungdomsmorgen,

Maa græde i den

dunkle

Aftenstund.

Dog staar der hist et Hus*) bag Voldens Kroner,

Hvor Trøst i Gubbens Hjærte daler ned;

*) Haandvæi'ksstiftelsen.