10 / 190
op. Maaske det ogsaa findes i Talemaaden: „at passe sit
Kram", som jo netop betyder at passe sin Forretning. Men
siden gaar Ordet Kram over til at betyde de Varer, der
forhandles fra Teltet, og deraf kommer saa Betegnelsen
Kræmmer for det, vi nu til Dags vil kalde en Detailhand
ler. Indtil omkring Aar 1600 købte man saa at sige alle
sine Varer hos Kræmmeren, og man skælnede iblandt de
handlende egentlig kun imellem Vand-sniderne3) eller
Klædebodlavet, der var Grossister, og Kræmmerlavet, der
handlede med Varerne i Enkeltsalg.
Naar disse Kræmmere bosatte sig fast i København, kan
ikke med Sikkerhed siges; men det maa vel have været
lige i Begyndelsen af det syttende Aarhundrede. De hand
lede da fra deres „Kram" eller Bod („Krambod" er altsaa
en Gentagelse af det samme Ord, idet man har glemt det
førstes Betydning), som enten laa i Husenes Stueetage eller
til stor Géne for Færdselen var bygget ud som et Slags
Bislag over Fortov eller Gade. Publikum maatte ikke
komme ind i Boden, men der handledes med dem ud ad
Vinduerne, der om Aftenen lukkedes med Skodder. Først
omkring Aar 1700 blev disse Kram forbudt, og man ind
rettede da Udsalgene i Stue-Etagerne.
Man vil af denne Forklaring kunne forstaa, hvorledes
det er gaaet til, at de tre Arter af Handlende ganske na
turlig har haft fælles Interesser, og Isenkræmmerne derfor
er kommet i Kompagni med Urtekræmmere og Sukker
bagere. Alle Kræmmere dannede da ogsaa i 1651 „Den
store danske Købmandskompagni" til Værn om fælles In
teresser. Det havde sine Lokaler og Oplag i den sydlige
3) Vand-sniderne handlede med Silke, Klæde og Lærred. »Vand« bety
der egentlig et Stykke Klæde. En Snider snitter eller skæ rer det til.
11