ilt leje Boder paa
Christian den F jerdes
Børs, som tilhørte
Kongen og aldrig havde svaret Regning; men da det viste
sig, at næsten ingen Danske vilde sælge her fra, var det
som oftest fremmede Købmænd, der her lejede Boderne,
og de var da ikke tvungne til at blive Medlemmer af Lavet.
Disse forpligtedes derimod til at møde flittig og daglig paa
Børsen, naar de vilde handle om Varepartier med hinan
den indbyrdes. Ellers skulde fremmede, der vilde sælge
Varer til de Indfødte, lade Varerne opmagasinere hos Ol
dermanden paa Kompagnihuset, og herfra kunde de hver
Mandag og Torsdag sælge Varerne til Lavets Medlemmer.
Kom en fremmed hertil og vilde nedsætte sig som Isen
kræmmer, skulde han for Oldermanden bevise, at ban vir
kelig havde drevet Handelen andet Steds, og hvor han
havde haft Borgerskab. Da kunde han optages i Lavet
mod de sædvanlige Indskrivningspenge. Naar nogen rej
ste fra Byen og uden Lavets Minde blev borte og nedsatte
sig andet Steds i længere Tid end Aar og Dag, da maatte
ban ikke tage Sæde i Lavet eller etablere sig, før han derfor
havde tilfredsstillet baade Lavet og Magistraten. Døde en
Isenkræmmer, hans Hustru eller Børn, skulde deres Lig
bæres til Graven af saa mange Lavsbrødre, som dertil var
nødvendigt; der kom Tilsigelse herom fra Oldermanden,
og sad man den overhørig, maatte man bøde een Rdl. til
Lavet og een til de fattige; men man maatte ikke udskrive
de gamle og svagelige til at bære.
Oldermanden valgtes af Lavet for to Aar ad Tlangen.
Man stemte, og de tre, der fik de fleste Stemmer, indstil
ledes til Magistraten, der da foretog det endelige Valg.
Genvalg var tilladt. Ved Oldermandens Side sattes to
„Ældste" som Bisiddere ved Lavsmøderne, og de havde