KøbenhavnsIsenkræmmere

Side af det nuværende „Hotel Royal". Men allerede

Chri

stian den F je rde

havde set skævt til Lavene og forsøgte

uden Held at forbyde dem, fordi han mente, at deres In

teresser kolliderede med Kongens; men det var dog først

ved Forordningen af 23. December 1681, at Lavene blev

forbudt. Der opstod derved en fri Konkurrence, som imid

lertid skabte et sandt Virvar, fordi enhver Fusker kunde

handle med, hvad han vilde; selv tjente disse ukyndige

ikke nok til at kunne leve, og, hvad værre var, de øde

lagde Handelen for Fagmændene, og det var derfor intet

Under, at Urtekræmmere, Sukkerbagere og Isenkræmmere

i deres Nød fulgte Manufakturhandlernes Eksempel og i

den ovenstaaende Ansøgning, der var ledsaget af et vidt

løftigt Forslag om Privilegiernes Indhold, gik til Kong

Christian den Femte

og bad om Privilegier. Kongen bøn

hørte dem og henviste dem til de kommitterede ved Politi

kommissionen, og Resultatet kom til at foreligge i de kon

gelige Privilegier, Kongen forsynede med sin Underskrift

paa Københavns Slot den 10. Juni 1693. Denne Forord

ning samler altsaa Ansøgerne, Urtekræmmere, Sukkerba

gere og Isenkræmmere, som var de fornemste Repræsen

tanter for Datidens Detailhandel, i et Lav, hvis Regler er

ordnet paa fuldstændig lignende Maade som de ophævede

Kompagniers og Lavs.

Da vi her kun skal beskæftige os med Isenkræmmerne,

skal vi først se, hvad man da forstod ved at være Isen

kræmmer, hvad han maatte og skulde falholde, og herom

finder vi Reglerne i Privilegiernes § 3, der lyder:

„Isen-Kræmmerne maa og skal falholde alle Slags

Kram-Varer af Jern, Staal, Messing, Zink, Malm og Blik,

alle Slags Papir, Skrive-, Median-, Real-, Kardus- og Tryk