KøbenhavnsIsenkræmmere

fremmed Svend til Landet, skulde han melde sig hos Ol

dermanden, som da skulde afgøre, om der kunde skaffes

ham Arbejde her i Byen.

Baade Lærlinge og Svende havde den Pligt at holde

deres Principals Forretninger hemmelige, med mindre der

foregik noget, som stred mod Kongens Lov og Ret. Men

var han vidende om saadant, skulde han aldrig kunne

blive Svend eller Isenkræmmer i Kongens Riger og Lande;

det samme gjaldt, hvis han var greben i Tyveri eller

Utroskab.

Svende og Drenge skulde i al Ting have deres Husbonds

Nytte, Gavn og Profit for Øje og holde god Agt og Tilsyn

med de Varer, de handlede med, og ellers svare til Skaden.

Hverken Svend eller Dreng maatte, saa længe de var i

Tjeneste, handle med noget selv eller uden deres Husbonds

Vidende og Samtykke tage noget i Kommission under sam

me Vares Konfiskation og en Bøde paa det tredobbelte til

Husbond og Lav; de maatte heller ikke indskyde noget i

andres Forretninger. Husbonden maatte ikke „afspænde",

d. v. s. lokke andre Svende og Drenge til sig eller tage dem

i Arbejde uden den forrige Husbonds Afsked og Pas, som

viser, at det er sket med hans Viden og Venskab. Ogsaa

herfor var der Bøder.

Naar en Isenkræmmer døde, maatte det være hans efter

ladte Hustru uforment at drive Handelen videre, saa længe

hun sad ugift og forholdt sig ærlig.

Det var forbudt Isenkræmmerne under Straf af Bøder

og Varernes Konfiskation at forhandle Varer ved Omløben;

de skulde have fast Bod og kun een, med mindre de tillige

vilde forhandle Varer fra Boderne paa eller under Børsen.

Denne sidste Tilladelse blev givet for at lokke Indfødte til